Friløbet 2010

Som altid hyggelig og god stemning til Friløbet. Har det mon noget at gøre med, at vi faktisk møder ret tidligt op en søndag morgen, hvor man HELT sikkert har mest lyst til at blive under dynerne, når uret ringer kl. halv syv?

Mine forventninger til min egen præstation var skruet godt ned. Jeg kan faktisk ikke helt huske, hvornår jeg sidst har løbet 10 km. Vist nok sidst i august, samme dag, hvor vi sen aften skyndte os til Herlev sygehus. Så manglende ture og km gjorde, at jeg på forhånd bare skulle have en hyggetur på Østerbro, langs søerne, et smut igennem Tivoli og tilbage igen. Mæææn den løbetur måtte helst ikke vare udover en time. Bare fordi jeg har det bedst med under en time…. 😉

Billede0728 Vejret kunne have været bedre; for vi er godt vant til Friløbet. Solen var gemt langt væk bag massive skyer, det blæste, men det var til gengæld lunt. Så lunt at jeg løb i korte ærmer.

Billede0731Efter at have løbet på en bilfri Østerbrogade gik turen videre ned langs Øster Søgade, Nørre Søgade og endelig Vester Søgade. Ved Kampmannsgade drejede vi til højre ned mod og over Axeltorv, og pludselig var vi allerede ved Tivolis hovedindgang.

Billede0733Indtil nu havde jeg haft forbavsende gode ben. Ingen problemer med vejret, og faktisk syntes jeg, at det kørte ret godt. Det hele. Derfor nærmest lidt foruroligende. Turen rundt i Tivoli gik som sædvanligt. Rigtig crowded og ikke her man sætter en PR. Væskedepotet er også i Tivoli, sådan lige rundt efter et sving, så man ser, når man nærmest er forbi. 🙂 Jeg fik dog lige kastet en krus tiltrængt vand ned.

Tilbage mod Østerbro og nu kom vinden. Modvinden. 😦

Billede0740Og så var det faktisk ikke værre. Det gik sådan set meget fint stadigvæk. Ikke noget opsigtsvækkende. Så kom Fælledparken efter at have rodet lidt rundt efter Sortedams Dosseringen og Helgesensgade, hvor der var udsyn til Riget, inden vi løb ind i Fælledparken. Hurtigt – jaja – igennem og ind på Østerbro stadion. Off. sluttid: 59:57. Mit Garmin sagde 59:23, men forskellen i tid grunder nok i autopause-funktionen, som slog til ved væskedepotet.

Vi havde store forventninger til den “sundhedsby”, som var sat op inde på stadion med smagsprøver fra Meyers Madhus, Summerbird og meget andet. Det blev nu en kort fornøjelse. Boderne var ufattelig små i betragtning af det antal løbere, som nu var friske på en masse smagsprøver. Jeg gad simpelthen ikke stå i kø i mere end 10 min for at få en lille stykke brød og en minature-flødebolle. Det var bare et no-go og for usselt. Især fordi det hele var blevet på reklameret for i højtalerne 27 gange. Men jeg var da heldig at få en flaske vand, som Løbemusen havde hentet (fordi hun kom en lille bitte smule hurtigere i mål end mig) og senere en banan.

Vurdering: Friløbet er et hyggeligt løb, mest pga. turen igennem de københavnske gader og især Tivoli. Men prisen er vist bare blevet for høj for mig; 200 kr for 10 km uden noget “vedhæng”. Der er en super afspærring af trafikken, og det fungerede perfekt i år uden smuttere som sidste år. Jeg tror måske bare, at dette var en af de sidste gange. Der er så mange andre løb. Til en billigere penge. Måske med lidt færre løbere, men det kan også have sin charme.

Friløbet 2010 by kimbiakat at Garmin Connect – Detaljer

Reklamer

6 thoughts on “Friløbet 2010

  1. Hej – godt løbet. Dejligt det gik godt, på trods af det endda var længe siden du havde løbet distance og ikke har trænet kontinuerligt.
    Nogen gange tror jeg faktisk man løber bedre, når man bare ser hvad der sker, og ikke har de store forventninger. Måske tror man at det bliver et rigtig dårligt løb, og så bliver det i virkeligheden helt ok.
    Jeg har min første feriedag, skal snart til fitness og træne mildt på crosstrainer og i aften sushi og bio. Ikke dårligt for en tirsdag vel.
    Håber du har det ok Katrine. Jeg synes, det var super sejt du tog med til det løb’
    Knus Karina

    1. Ah du har efterårsferie nu. Er det ikke herligt? .Lyder dejligt med ro til træning og leisure-ting som bif og mad. 🙂
      Efter omstændighederne er jeg ok. Men det er jo ikke, som det plejer at være, og det er jo lidt underligt. Men jeg er ved at vænne mig. OG tillade, at tingene ikke kører optimalt pt.
      Knus og god onsdag
      Katrine 🙂

    1. Ja, det var noget af en skuffelse. Og til at grine af. Så meget reklame for “sundhedsbyen” i højtalerne op til starten og så så minimalistisk. Totalt opreklameret. Og det virker jo fedtet og giver dårlig reklame for sponsorerne. Måske trængte Berlingske Hus bare til at få et stort overskud på løbet?

    2. PS. Sikke fine fotos du fik taget. En anden gang kan jeg bare henvise til din side, så undgår folk at blive belastet af mine rystede billeder fra min mobilos – i løb. 😀

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s