Tomhed

Det er noget underligt noget. Og smertefuldt og mærkeligt. Og nyt og meget uventet. Sådan pludselig at miste den ene af sine forældre. Der er flyttet noget tomhed ind i mig. Det flytter ind og ud, for der er tidspunkter, hvor jeg kort glemmer, at han ikke er her mere. Det sker kun kortvarigt, og resten af tiden er jeg så ked af det og trist, at det næsten ikke er til at holde ud. Og tom.

Jeg skulle have været på arbejde i dag fredag. Havde smurt madpakker til hele bundtet og mig selv i går aftes, sørget for at få vasket noget egnet tøj, hængt det til tørre, så det var lige til at stryge. Vækkeuret ringede, og i løbet af de næste minutter blev klumpen i min mave og væsketilstanden i øjnene bare større. Jeg overgav mig og ringede afbud til dagens forpligtelse udenfor matriklen. Jeg kunne ikke, og jeg forstå det ikke helt selv.

Jeg ved godt, at jeg er i sorg. Indtil nu har jeg mistet bedsteforældre, faster og moster, men ikke tættere på. Og det må være derfor, at det her er så hårdt. Faktisk ubeskriveligt. Jeg er virkelig overrasket og forundret over, at jeg ikke er i stand til at tale om tabet af min far uden at stortude det meste af tiden. Jeg er begyndt at bruge tricket med at tænke på noget meget praktisk eller fuldstændig tåbeligt for at stoppe tårestrømmen. For der er ikke andre, som kan mærke min sorg over tabet, mine følelser for min far, blandede som de var, men når alt kommer til alt, er man bare helt alene indeni. Med sine følelser, som bare fylder monster-meget lige nu og i disse dage.

Det er ubegribeligt, at han ikke er mere. Jeg kan godt forstå, at han er død. Jeg har set ham. Han trak ikke vejret, hans hjerte slog ikke, og han var kold på huden. Men alligevel kan jeg ikke forstå det.

Advertisements

6 thoughts on “Tomhed

  1. Kære Katrine
    Det er noget møg altså!
    Når folk som er så tæt på en dør, er det ikke noget, man kan forstå, sådan rigtigt, i en omgang.
    Min far blev ved med at dø fra mig igen og igen gennem det meste af et år. Da han døde, til bisættelsen, til det SKRÆKKELIGE bryllup hvor hans stol var så tom, da vi satte urnen ned, da der kom sten med årstal på… Der gik rigtigt lang tid før jeg helt havde fattet, at han er helt væk. Og at de ting som ikke blev sagt, ikke kan siges mere.
    Tid og knus hjælper selvfølgelig. Det bliver godt at være til igen.
    Og her i starten er det altså helt OK ikke at kunne styre sin stemme når du vil snakke om din far. Ellers brugte jeg meget at læse kedelige ugeblade og magasiner i toget hvor jeg havde for meget tid til at tænke, men helst ikke ville offentliggøre min sorg.
    Føler med dig.
    Pernille

  2. Kære Katrine,
    Jeg ved godt man ikke kan gå rundt og græde offentligt, men derhjemme er det godt at græde. Det giver en form for lindring og ro.
    Forlang ikke for meget af dig selv. Du vil nok være træt den kommende tid.
    Jeg synes, det er helt utrolig flot sådan som du har skildret forløbet og din sorg, jeg håber det forsat kan hjælpe dig at skrive om det.
    Sender min medfølelse, hvor er der i grunden lidt man kan gøre…..?
    Jeg har også kendt til den der ensomme følelse man får i krise og sorg. Når man er i sådan en situation er man i bund og grund alene. Man kan kun selv arbejde sig ud af sorgen. Men på den anden side, så har man stadig sin elskede og familie og børn som stadig er der og jah….it’s a wonderful world
    KNUS Karina

  3. Hej Katrine.
    Det gør mig ondt at læse, at din far er død.
    Men du må give plads til sorgen. Den kommer du ikke gennem på en halv dag.
    Sender gode tanker..

    ♥ Mette

  4. Kende hverken dig eller idn far, men det gør mig ondt.. Det er en rigt trøst, men den lammende tomhed og den dybe, dybe sorg bliver ikke ved med at fylde så meget, men det må have sig egentid. Giv efter for den så den gør sit arbejde, nemlig at afslutte og hylde et liv. Husk at du ikke er alene..

    Mona

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s