En dag i legeland

For noget tid siden blev jeg “tagged” i en blogleg af Fru Z: Skriv 10 ting om dig selv. Yeah right. Det giver mig faktisk præstationsangst. Jeg kan sgu’ da ikke finde på noget morsomt og opfindsomt…. Nå så det må være noget lige fra hoften. Eller rettere fra hovedet. Nå men so here it comes….

  1. Jeg kan simpelthen ikke li’ grøn te. Overhovedet ikke. Har prøvet forskellige slags og synes, det smager dårligt. Og jeg ved godt, at det er rigtig sundt og alt muligt og Chris MacD. anbefaler det. Men jeg kan nu så godt lide min kedelige Earl Grey OG kaffe. Så der bliver jeg uden at sige det til nogen.
  2. Jeg kan ikke multitaske. Jeg kan ikke engang tale i telefon, mens jeg laver noget andet. Jeg kan faktisk ikke tale, mens jeg laver noget andet. Før holdt jeg det for mig selv, for det bliver jo anset som en force; det at kunne m.u.l.t.i.t.a.s.k.e. Især blandt kvinder. Men jeg nu valgt at se lidt anderledes på den manglende kompetence; nemlig at det er et tegn på, at jeg helt er i det, som jeg laver og ingen andre steder. Det går ud over noget af delelementerne, hvis der er flere i spil. Der bliver bare klikket ind og ud på de forskellige kanaler. Men dét kan til gengæld gøres i høj hastighed.
  3. Jeg er pissedårlig til at få afsluttet ting. Ikke at jeg aldrig får det gjort, for det gør jeg. Det gør nærmest bare ondt. Sådan fysisk at tage mig sammen til det. Jeg har stadig ikke fem år efter fået malet den sidste skabslåge og skufferne hvide. De er grækenlandsblå, som hele køkkenet var, da vi flyttede ind. Og da jeg fik malet de andre ti låger. For fem år siden. Det nægter Manden på matriklen simpelthen at ordne.
  4. Jeg synes, at det har været rigtig træls at opdage de første synlige tegn på, at min hud ældes. Sådan lidt mormor-agtigt. På hænderne og på armene. Om ikke så længe sikkert mange andre steder….Eftersom jeg tilhører den første generation, som for alvor ikke tager hormoner i forbindelse med overgangsalderen vil vi hurtigt se en del ældre ud end vores mødre. Ihvertfald de af dem, som har taget hormoner. Den manglende østrogen gør, at huden bliver hurtigere slap. Så vi mangler lige et alternativ. Og nej – jeg kan simpelthen ikke spise så mange tomater, som det vil kræve at erstatte den tabte mængde østrogen.
  5. Jeg samler på gode og anstændige mennesker. Håber at de smitter af på mig, så jeg helt og fuldt også bliver et.
  6. Jeg kan bakke med en trailer. Endda rundt om et hjørne. Og jeg er pissestolt af det. Har endda givet gode råd om det på genbrugsstationen. Til en mand!
  7. Jeg har alt for mange kogebøger. Og køber og får ofte flere. Jeg elsker at kigge og læse i dem og få inspiration. Men jeg kan ikke følge en opskrift til punkt og prikke. Putter altid noget andet, noget mere, ændrer mængder eller udelader. Altid. Undtagen i kageopskrifter.
  8. Jeg læser Anders And. Blade og jumbobøger og hvad jeg ellers falder over. Og får ofte tigget mig til at overtage andres udslidte blade og jumbobøger. Men kan ikke fordrage tegneren Don Rosa og når nogle historier ændrer på Anders’ personlighed og manglende held. Den and er uheldig. Har altid været og skal altid være.
  9. Jeg kaster op, hvis børnene kaster op. Jeg kan ikke lugten og synet. Så jeg kaster også op, hvis jeg skal tage mig af det. Eller ikke når at komme af vejen. Ikke sådan fordi jeg sympati-ørler med dem. Jeg kan bare ikke ha’ skidtet.
  10. Jeg vil altid for meget. Og jeg tror altid, at jeg kan det jeg vil. Jeg lærer det aldrig. Godt at jeg har Manden på matriklen til at ordne.

image

Advertisements

One thought on “En dag i legeland

  1. Årrh hvor var det fedt at læse om dine ti ting!!
    Der kan jo relateres ik’?
    1 – er lige mig, hader grøn te (er altså meget lidt alternativ…) og drikker kun Earl Grey!
    4 – åh de der bingo-vinger der vokser ud på overarmene, og huden der bliver lidt stribet på den forkerte led…..
    7 – bingo!
    Knus 😉 Kirsten

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s