Træningsplan?

Naaahhhhjjjjj, det er vist ikke rigtig blevet til noget. Dvs. jeg har ikke fået kigget på noget egnet. Måske fordi jeg ikke er helt sikker på, hvad jeg løber mod. Allerede inden sommerferien besluttede jeg at droppe Esrum Sø rundt, fordi jeg ikke ville nå at få løbet nok lange ture over sommeren, mest pga varmen og Etape Bornholm. God beslutning!

Så havde jeg tænkt alvorligt på at løbe Powerade ½ marathon i København i midten af sept, men allerede nu er jeg i tvivl. I så fald bliver det en sidste øjebliks tilmelding, så jeg kan se, hvor lange ture jeg når inden. Løbet står godt nok på min løbeplan, men jeg kan også mærke, at jeg med tiden tager planen mere afslappet. Sidste år fraveg jeg den kun pga skader. Ellers ingen slinger i valsen. Men sådan skal jeg nok have det, indtil noget er blevet indarbejdet.

På dagens løbetur ovre i skoven havde jeg egentlig tænkt bare at løbe 5-6 km. Jeg var træt efter dagens arbejde, og sofaen havde truet med at overfalde mig. Men visse vasse – jeg var jo i gang, det gik egentlig meget godt, og slet, slet ikke så hårdt, som det var til de fem etaper på Bornholm, så det blev til 9,5 km.

Whhheeeeee! Mine grænser er blevet flyttet. Min opfattelse af min egen formåen er flyttet fremad. Jeg griner lidt af TudeKikseKat, når hun synes det er lidt hårdt op af bakkerne. Tænk lige på turen i Almindingen eller Hammer etapen. Og stop så det tuderi og kom videre. I løb! Det virker endda på mig. Indtil videre. ;-D

DSC04523

Advertisements

4 thoughts on “Træningsplan?

  1. Hvor er du sej, Katrine! Sådan et Etape-Bornholm lyder altså ikke som noget for typer som TudeKikseKat 😉

    Det er sjovt, som ens grænser så hurtigt kan flytte sig. For et år siden sukkede jeg dybt og skulle have stort tilløb, hvis jeg i min træning skulle løbe 4-5 km. – i dag er det en af mine korte ture.

    Tror snart at det er på tide, at jeg flytter mine grænser igen.

    Ha’ en god dag.

    Kh. LisbethK

    1. Ja, det er rart med bevægelse, sådan mentalt. Og så opdager man nærmest det ikke, før det er sket. 🙂
      Kh 🙂

  2. Sikke et dejligt billede!

    De der grænser er vist meget inde i hovedet på os selv. Lige som Lisbeth har jeg også fået det sådan at 4-5 km ikke er noget der kan kaldes et træningspas.

    Det er jo sådan at man først rigtig er varmet op og kommet over det døde punkt omkring det antal km og så går det egentlig af sig selv. Og selvfølgelig kan du mærke den træning du fik ud af Etape Bornholm, det var superkoncentreret udholdenhed. Og varmen i sommer har gjort sit til min kondition, jeg måtte slæbe mig af sted og stønnede op ad bakker – men det har forbedret min styrke enormt meget (føler jeg altså).

    Knus Kirsten

    1. Jep, gæt hvor det er taget…. 🙂 Jeps igen – på en af de mindre stier i St. Dyrehave. Jeg er tit udenfor de store og gennemgående grusstier.
      Jeg er imponeret over dit løb i varmen. Jeg lader jo bare være….
      Knus 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s