Lille historie, stort indtryk?

Kender du det der med, at en eller anden – kendt eller fremmed – fortæller en lille historie, som gør et stort indtryk på dig. Enten fordi den skaber afklaring på noget, som du måske har gået og grublet over eller fordi du bliver så grebet af historien og dens budskab, at den ender med at sætte varige spor i dig? Eller måske den bare fortæller noget så sandt, at du ikke kan andet end at tænke: Jamen sådan er det da.

En sådan bekræftelse er så dejlig. Synes jeg. Jeg varmes, glædes og føler mig beriget på et eller andet niveau. Måske siger det mere om mig end om noget som helst andet. Men ikke desto mindre elsker jeg, når det sker. Og jeg refererer gerne, når det sker for andre, og jeg har fået deres historie fortalt. Fordi de selv synes, at den historie, de havde fået, var så særlig og havde gjort en forskel, så de blev nødt til at fortælle videre.

Jeg mødte en af mine søde kolleger til 3. etape til Etape Bornholm. Hun var på ferie på Dueodde med sin familie, som har været en tradition i mange år. Min kollega løber også, men har aldrig deltaget i Etapen, selvom hun altid er på øen i den uge, hvor den finder sted. Så i år skulle det være. Men så var der udsolgt. Men et startnummer til en enkelt etape kunne det blive til. Så vi fik lige sludret og ønsket god tur. 

Vel hjemme og på arbejdet igen talte vi om Etapen. Min oplevelse af den kender du jo, og min kollega var af samme mening. Men det var nu ikke det, som fyldte hele vores samtale ud. Næhh, på en cykeltur på ferien på øen var min kollega og hendes mand blevet overrasket af et skybrud og havde søgt læ under en parasol, hvor der solgtes hindbær. De fik hurtigt selskab af en forbipasserende løber. De fik lidt efter lidt hans historie. Han hed Lars og var ude på en løbetur på 40 km. Han løb ugentlig over 160 km og trænede til Spatathlon. (Mon ikke Tina eller May-Britt ved, hvem det er?)

Han fortalte om sin løbehistorie; hvordan han i flere år “bare” løb mindre distancer som 5 km, men altid synes, at det var hårdt og træls og ikke rigtig nåede ud, hvor det var let. Så øgede han distancerne og løb efterhånden lange ture. Og opdagede, at først ved 7-8 km var han rigtigt i gang. Indtil da var det en kamp. Han fandt også ud af, at det ikke var svært at løbe så langt, efterhånden som kroppen havde vænnet sig. Ligesom at antallet af skader blev færre end på de korte distancer. Der var ingen tvivl om, at de 45 min., som de tre sammenkomne personer tilbragte i samtale under en parasol på vejen fra Svaneke, satte sig spor i hende. Hun genfortalte begejstret om ultraløberen Lars og hans interessante historie.

Min kollegas mand har altid været i form, han har vandret, cyklet til og fra arbejde hver dag, men altid sagt, at det der løb ikke var noget for ham. Han erklærede efter at have oplevet Etape Bornholm-arrangementet, alle de glade løbere og tilskuere, stemningen og endelig Lars’ historie, at han blev nødt til at få prøvet det af. Så nu løber han. Også.

Og på den måde spredes ringene i vandet.

image

Reklamer

5 thoughts on “Lille historie, stort indtryk?

  1. Wow siger jeg bare! Tænk at møde ham sådan lige pludselig og få den historie. Det var såmænd nok meningen! 😉 Dejligt du fortæller den videre. Som ringe i vandet, ja …
    Og jeg tænker bare: Måske skulle man for alvor sætte distancen lidt op … fra de 6 til de 8-10 stykker eller?

    Og nu siger jeg godnat! 🙂

    Knus

    1. Det er faktisk bare mental tilvænning – tror jeg. Men jeg synes faktisk, at tidsfaktoren fylder meget. Det tager lang tid at løbe langt. Ja, altså for mig. 🙂 De, som løber en del hurtigere, kommer qua de fysiske love selvfølgelig hurtigere hjem…. 😀
      Knus til dig

  2. Der kan jo være tale om vores allerbedste ultraløber på 24 timers løb og længere: Lars Skytte Christoffersen. Han blev nr. 2 i Spartathlon i 2009, men jeg ved ikke, om han er tilmeldt i år. Men mon ikke han går efter 1.pladsen i et af verdens hårdeste ultraløb i år?

  3. Tilslutter mig May- Britt, kunne meget vel være Lars C. Ved dog ikke om han er tilmeldt, sidst jeg spurgte var han ikke, men man kan aldrig vide med ham. Og ingen tvivl om han går efter 1.pl når han stiller op igen:-)

  4. Tænkte nok, at I to ville vide, hvem min kollega havde mødt. 🙂 Det bliver spændende at følge med i år.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s