Slut på Etape Bornholm aka samlet indtryk af EB

Det er så afrundingen på min yderst fyldige og forhåbentlig velbeskrevne oplevelse af at deltage i Etape Bornholm. Jeg håber, at det var værd at læse. Det har været old school træningsdagbog denne gang. Se bare her:

DSC04464

For når man sådan holder computerfri – eller ihvertfald blog-fri – må man jeg ty til gamle trick. Og det har faktisk været hyggeligt.

Hvis det ikke skinner igennem, så synes jeg, at det at løbe Etape Bornholm har været min hidtil mest fantastiske løbe-oplevelse. Hvis Etapen var nemmere at komme til, løb jeg hvert år. Nu er det sådan, at man skal “helt” til Bornholm og alt det andet turisteri med overnatning og færgereservation. Og så er der familien at tage hensyn til. Uagtet deres accept og velvillighed til at stille op til alle mors fikse idéer pga. løberiet kan jeg ikke udøve rovdrift på netop det. Men jeg håber på, at jeg vender tilbage for at løbe på Bornholm igen.

Det hele var virkelig vel organiseret, gennemtænkt og –arbejdet logistisk. Der var så mange frivillige, som aften efter aften viste vej OG heppede, skar frugt ud, skænkede vand og energidrik op, anviste parkeringspladser og fik alt til at glide for alle os deltagere. Med et smil på munden.

Man kunne ikke andet end at blive grebet af stemningen. For den var speciel; jeg har haft lidt tid til at tænke over, hvad det var, som gjorde den særlig. Jeg tror, at det var fordi vi var så mange, som aften efter aften i den uge mødte op for at løbe. Samtidig brugte alle noget af deres sommerferie på det her projekt, og mange havde slæbt hele familien med.

Det var nogenlunde de samme, som man løb i samme gruppe hver aften, og inden og efter ruten var der altid lidt hyggelig snak om træthed, ømme muskler, dårlige knæ, blå negle, og ikke mindst om dagens rute, og om hvordan det ville gå, hvad vi mon kunne forvente, og hvordan det så gik. Så det pludselig opståede fællesskab var dejligt at være en del af. Måske nok fordi det fortsatte flere aftener i træk.

Jeg kan kun anbefale løbet. Og det ved jeg, at alle I, som har løbet, også vil.

image Billedet er lånt med tak fra http://www.tidende.dk/?News=Galleri&Id=2771&Pix=32#1

Der er flere billeder fra alle etaper hos Bornholms Tidende.

Reklamer

2 thoughts on “Slut på Etape Bornholm aka samlet indtryk af EB

  1. 1000 tak for dejlige og medrivende beskrivelser af dine oplevelser ved Etape-løbet Bornholm – jeg er sikker på, at vi gør forsøget om nogle år, når mindstepigen lige er lidt ældre.

    Og for dælan da, hvor ser det vildt ud billedet fra klitterne!

    Kh. LisbethK

  2. Med jeres løberi for hele familien tror jeg, at det lige er noget for jer. Der er jo både børne- og ungdomsløb ved siden af voksenklassen. Og det er virkelig et familiearrangement også. Bare en stor, stor oplevelse.
    Ja, den tur op over klitterne tog næsten livet af mig. Men jeg kom over og overlevede… 😉
    Knus

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s