Det var en lørdag aften…

Kom af sted på en stille aftentur i skoven her lørdag aften. Det har været lummert og varmt hele dagen, så det trak ud. Brugte tiden og roen om eftermiddagen til 30 sider i Flaskepost fra P. og en luren-tur i hængekøjen. Hold kæft hvor sover man bare godt i en hængekøje. Bare stik mig en hovedpude og et eller andet tæppeværk, så er jeg kørende. Altså sovende. Men blev brat vækket, da storepigens veninder ankom til matriklen til det store Cocio Hotel live-dvd show i løbet af aftenen. Så freden var forbi. Selvom de ikke var begyndt at hvine, skrige og synge endnu. Man skulle fannenme tro, at de var til koncert all over again.

Da de små eks-spejdere var sat til at slå telt op og havde fået ordre til at lave deres pizzaer selv, var det mit stikord til at smutte af sted i løbetøjet og abandon ship. Jeg synes, at det er virkelig hyggeligt, når ungerne har kammerater hjemme. Man lærer og får så meget at vide bare af at lytte til deres samtaler. Men skoven og dens stilhed synes bare at trække med den stilhed og ro og alenehed, da der var gået et par timer. Så af sted med mor og hunden.

DSC04503 For en gangs skyld kørte det hele nærmest fra starten. Tog mig tid til at gå rask til på vejen et par hundrede meter, så jeg var lidt varm i musklerne. Jeg havde kunnet mærke både knæ, ankel og achillessene, så jeg tænkte, at det hele lige skulle forberedes på det forestående arbejde.

Fra der af fik det bare fint. En af de sjældne gange, hvor jeg synes, at jeg kan blive ved med at løbe. Det gjorde jeg ikke. Jeg var hjemme igen godt 9 km senere, men svært tilfreds med dagens tur. Løb i skoven på må og få; ad små skovstier, ad de lidt større grusstier og ad små spor, hvor der knap er plads til et par løbesko.

Der er en vidunderlig fredfyldt stemning og ro over skoven om aftenen, inden mørket falder på. Dyrene er ude, der er ingen andre mennesker bortset fra en enkelt anden løber med hans hund, og det er et smukt scenarie. Vi så en del rådyr, som står i lang tid og betragter os, inden de enten beslutter, at vi er på sikker afstand og græsser videre, eller tager flugten og søger andre græsgange.

DSC04517 Efter sådan en tur ser man faktisk kønnere ud. Den er ikke bare god for kroppen og for sjælen. Den brænder igennem og gør os kønnere. Det vidste du måske ikke? ;-D Se bare at komme af sted med dig. Det virker. Ok, man er også en del rødere i ansigtet. Og våd af sved. Men det er kun til efter badet. Så er vi faktisk kønnere. Ærligt.

regnormen

Advertisements

4 thoughts on “Det var en lørdag aften…

  1. Man bliver nemlig kønnere af en løbetur! Jeg misunder lidt din skov at løbe i.. Søerne giver ikke så megen variation udover de forskellige folk der også løber der eller går tur.

  2. Du kan tro jeg kender den der med stille skove under aftenstide og de smukke oplevelser man får.
    I det hele taget er vi priviligerede at have naturen at løbe i.

    Åh ja, en hængekøje har vi ikke men dejlige liggestole som vi fik af min far sidste år (bless him) og der tager jeg også nemt en lille skraber, det er den bedste afslapning – fuglesang og vinden i træerne.

    Mine børn har også kammerater til overnatning til stor moro for hele familien – nogen gange lidt for meget….. Tøsefnis og hvin, drengestemmer der skråler når de vinder playstation spil, trampen op og ned ad trapper, ud og ind til haven med trampolin – det er superhyggeligt og sjovt at høre deres samtaler. Bare ikke hver weekend….

    Knus Kirsten

  3. Det lyder som en skøn aftentur, du havde dig dér! Ahh, og så køn du blev! 🙂 Det er da værd at tænke på. At man bliver kønnere bagefter. Først bliver man meget svedig og ganske rød i hovedet, men så …. smuk! 😉

    Jeg er tilbage fra sommerhuset. Drevet hjem af regnen tror jeg. Nu skal jeg slappe lidt, så gå med hunde og så løbe. Det er planen. Bare det dog ville holde op med at regne!

    Knus

  4. Det med at man ser bedre ud efter en løbetur (og et bad OG lidt tid) er nok det eneste, som kunne få mig omvendt til morgenløb. Tænk at se så frisk ud, når man mødte på arbejde hver morgen! ;-D

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s