2. etape Dueodde Etape Bornholm

Duften af tang, saltvand, sand, sol, glæde, forventningsfulde løbere og støttende familier var alt det, som skabte stemningen til 2. etape på Dueodde, da alle bevægede sig langsomt ned til startområdet på stranden. Det lå helt nede ved vandkanten, i løs sand, og der var igen tydelige vimpler i startgruppernes farver, så ingen kunne være i tvivl om, hvor de hørte hjemme i forhold til forventet sluttid. DSC03950 Mine tanker var: Skal jeg virkelig løbe i det her? Jeg går jo helt i stå! Forhåbentlig bliver det bedre. Jeg må kunne løbe i det faste sand nede ved vandet…. Samtidig står man (jeg) og betragter de andre løbere omkring en i startgruppen i smug: Ser de fitte ud? Er de tyndere end mig? (ganske sikkert for de fleste 🙂 ), er der noget spændende grej, som jeg ikke har set før?, kan jeg få nogle gode idéer?

Der er ingen ro, som sænker sig over mig i startfeltet; alt distraherer mig, hvad min indre dialog ovenfor også også tyder på. Kan jeg løbe, så jeg er tilfreds med det selv, vil jeg få ærgelser undervejs, selvpåførte eller udefra kommende? Mange ting kan man (jeg) nå at tænke på…

Jeg løb langs vandkanten de første par km. Ok men tufft. Så kom det første stræk med løst sand, men uden nævneværdige klitter og stigninger. Det kom først senere.

Væskedepotet kom allerede efter 2,5 km, men det var super, for min hals var allerede klar til en drink eller to efter løbet i sand og igennem campingpladsen. Det støver nok ikke så meget i frontgruppen og de næste 100 løbere, men jeg skal hilse fra motionist-optimistgruppen langt nede bagved, at det gør det dér. 🙂

Turen igennem Dueodde familiecampingplads var iøvrigt en fest! Alle heppede, klappede og gjorde alt for at skabe en feststemning. Det bragte smilene – de brede – frem allerede der. Ruten gik videre ned mod stranden igen, og det var hårdt med løb i løst sand over godt 500 m. Jeg søgte derfor hurtigt ned mod strandkanten, som så mange andre, hvor sandet var hårdt og super at løbe på.

På de næste par km på stranden var der mange tilskuere, som klappede og heppede. Det er virkelig dejligt, også når man ikke har overskud til at anerkende værdien af det, men bare løber. Og løber. Efterhånden løb vi i en lang række langs vandet.

Kort før 5 km startede det: Den sidste del af ruten ind igennem det løse sand og op igennem klitterne, forbi Dueodde Fyr og til målet. Aldrig har mine lår syret så meget til. Især den sidste stigning,  hvor der var pakket med tilskuere (og tusind tak for det, det fik mig løbende igennem ;-D ) og nåede at løbe med en max. puls på 105%.

Jeg var helt færdig, da jeg kom i mål. Heldigvis er jeg hurtigt klar igen. Lidt væske, lidt frugt og så når man samles i gruppen og snakker om forløbet. Så er det skønt.

DSC03989Sendte iøvrigt en kærlig tanke til Karina efter endt dåd: Hun havde fuldstændig ret i, at et sådant løb (efter to etaper) booster ens motivation til at løbe, at træne und alles.

En stor løbefest….:-D

Reklamer

6 thoughts on “2. etape Dueodde Etape Bornholm

  1. Årh, det lyder godt nok som en hård rute – men nøj, hvor får jeg lyst til at prøve det en gang i fremtiden. 🙂

    Knus LisbethK

    1. Det skulle du. Jeg tror, at det ville være noget for dig og din familie. Der er jo også børne- og ungdomsetape. Det er en herlig måde at være på ferie på og så endda på Bornholm, som jo altid er et besøg værd. Kort eller langt.
      Knus 🙂

  2. Hej Katrine,
    Tak for tanken 🙂 Dejligt!
    Jeg kan godt huske Dueodde. Man tænker, ahh det er bare omkring 5 km, hvor hårdt kan det være?
    Men det var én af de hårde! Så vidt jeg husker er der kun én etape på Bornholm, der er nogenlunde almindelig (menneskelig)?
    Men det kan jo være du har fået blod på tanden mht Beach Marathon???? Det er i hvert fald dejligt at løbe ved stranden og lytte til havets lyde.
    Forøvrigt kigger jeg også på de andre deltagere inden start. Jeg ser mest på ben, og tænker om de ser skræmmende gode ud 😉 Men man kan ikke altid vide hvem der er ens konkurrenter. Af og til kan ældre damer tage r… på én. Men det er også én af grundene til min fascination af løb.
    Øv, sidste feriedag for mit vedkommende, du har også i morgen, husker jeg. Nyd dem
    Knus Karina

    1. På flere af etaperne løb jeg i nærheden af nogle af de der “ældre” damer, som bare er for seje. De løber bare stille og roligt og vedholdende. Sådan vil jeg også være…
      Hvad? Et helt maraton langs stranden? Jeg synes, at 3 km ved vandet var hårdt nok….;-D
      Knus

  3. Orv hvor det lyder hårdt! Godt det ikke var mig…..

    Nej det mente jeg ikke, det må være sjovt at være med i et etapeløb.

    Sådan noget sand er lige som at løbe i løs sne hvilket jeg gjorde en stor del af vinteren. Man skrider ud og derfor fik jeg bla den skade jeg havde i foråret fordi bækkenet ikke havde været stærkt nok.

    Det var flot klaret at du blev ved, det kræver en del viljestyrke! Og ang dine tanker så er det lige det jeg beskæftiger mig med i dag.

    Knus Kirsten

    1. Jo, du ville have synes godt om det. Fantastisk stemning og meget medrivende hele vejen igennem.
      Jeg tænkte da også på det med potentielle skader pga. det uvante terræn på flere af ruterne. Heldigvis gik det godt, men løb op af klitterne er hård kost.
      Knus og god dag 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s