Regnormsrygrad?

Fårrkkk hvor var det hårdt. Har ikke været ude og løbe i en hel uge og med stor risiko for at lyde som en LP-plade, som er gået i en ridse, har jeg jo et Etape-løb liiiiige om ikke så lang tid. En uge. Fra i morgen. Så jeg tog kampen op med både Uvilje, Ugidelighed og Demotivation.

Min krop ville ikke. Punktum. Den strittede imod det bedste den havde lært, gjorde benene monstertunge, og lod sig mærke, som om den vejede 10 kg mere end i sidste uge. Jeg overvejede helt ærligt at stoppe, vende om og droppe det. Det er u.t.r.o.l.i.g.t. sjældent, for ikke at sige aldrig, at jeg har den følelse. Pretty scary. I betragtning af det, som rammer mig om en uge.

Nøjagtig 42,2 km på fem dage. Pis. Så røg mit løfte til Tommy Fys. Kommer overhovedet ikke til at overholde en max forøgelse på distance og belastning på 10 % pr. uge. Det bliver vel egentlig nærmere en forøgelse på 100%. Fedest. Får nok lidt problemer med at forklare den evt. skade.

Men hvorom alting er, så blev det til en halvsen aftentur i skoven, hvor den eneste jeg mødte, var en enlig kusk i en ponyvogn. Det var så fredfyldt og livsnydende, at jeg næsten fik en klump i halsen. Jeg fik smidt 6,5 km ind på min iPod og mit Garmin i en temperatur, som var til at holde ud. Men langsomt og tungt var det. Hele vejen. Var nede at gå et par gange på trods af det langsomme tempo.

Kommer nok til at fortryde big time i løbet af næste uge, at jeg altid vil så meget. Og ikke helt tager hensyn til mit svingende energiniveau. Nå men hvo intet vover, intet oplever. Eller så’n noget. Der ligner.

DSC03688

Advertisements

2 thoughts on “Regnormsrygrad?

  1. Morgen Katrine og nej, jeg kommer ikke med en prædiken her! 🙂 Jeg tror simpelthen, at det du oplever, er helt naturligt. En fase. Sådan er det bare nogle gange og nogle gange er planer og gode intentioner til for at blive ændret. Ikke at det skal blive en vane, men faktisk kan man bare opleve, at man må korrigere. Udfordringen er vel, at du har dit løb i næste uge og og og … den slags skal man jo ikke spøge med. Træning er alfa omega. Don’t I know it!
    Men det lyder altså på mig som om du måske skulle lave lidt om på dine planer. Ændre træningen lidt? Eller var det bare en ferieuge, som fik smidt sig lidt tungt ovenpå dig og dine løbemotivation? 😉

    Kom igen, kan jeg også bare sige! Kom igen, Katrine! I morgen er der atter en dag og du klarer den sgu da alligevel. Det plejer du jo! You go girl! Og ha’ en go’ dag, ikk? 😉

    Knus knus

  2. Godmorgen – eller god middag? 😀
    Er kommet sent op. Og har læst at du har været meget tidligt oppe. Igen. 😀 Kan du ikke smide lidt af den evne i min retning?
    Nå men du har ret. Tror også, at jeg er blevet ramt af ferie-dynen OG varmen. Løb og tænkte på, at hvis jeg nogensinde skal træne til et maraton, skal det ikke ligge efter sommerferien. Der går altid ged i mit løb i ferien. Mest pga. varmen.
    Er i dag mere fortrøstningsfuld mht. næste uge. Kan nå at løbe et par gange i denne uge, så kroppen liiige bliver mindet om, hvad det er den skal. Så det skal nok gå.
    Og som du selv siger; det gør det som regel. Også for mig. 🙂
    God tur til Nordnorge.
    Knus til dig 🙂 – og tak.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s