Hot hot hot vers. 2

Den bliver her. Varmen. Og jeg ved godt, at jeg ikke kan tillade mig at brokke mig, jeg har jo længes efter sol og sommer, især da det var rigtig koldt og mørkt, og sneen dækkede alt. Men alligevel…..

Det er bare trykkende og varmt, og sveden løber af mig, bare jeg skal hænge vasketøj op. Men jeg har et etapeløb i nær fremtid, så jeg valgte ikke at tænke overhovedet i morges og komme lige i løbetøjet, som Kirsten ganske rigtigt skrev i sin kommentar. Det er det første minut, efter at man har slået øjnene op, som er problematiske. Og den kære Nordbo havde ret. Endnu en gang.

Kirkeltevej i St. DyrehaveSelvom kl allerede var halv otte, og termometeret viste 23 gr. lykkes det mig at finde alt frem uden ret mange tanker og komme af sted. Hundene er jo ikke til at snyde, så selvom jeg faktisk tror, at de får det for varmt undervejs. Så ruten blev ned i Tokkekøb Hegn, så de havde kunne få en kølende dukkert i søen, som ligger mellem Donsevej og Skovridervej, hvor man tidligere gravede ler.

DSC03437 Denne hansvane kom med det samme svømmende, da vi stod på badebroen. Den passede godt på både unger og kone og viste sig fra sin største side. Så hundene og jeg fortrak til bredden, hvor der var buskads og gav svanerne ro. Hundene skulle jo bare køles ned og så op igen.

Vi havde løbet knap 5 km på dette tidspunkt, og det var varmt, tørt og lummert. Jeg kunne godt mærke, at jeg ikke havde drukket nok dagen før. Og var løbet af sted på et glas vand. Nå men så må man jo indrette turen derefter; dehydrering i ukendt grad, ingen mad, to hunde, som var varme og en puls, som lå højrere end normalt. Så er det, at jeg tilsidesætter alle planer (hvis der er lavet nogen) om distance og tempo. Så det blev en hyggetur, hvor vi slog et slag forbi Kongedyssen, som i virkeligheden hedder Dæmpegårdsdyssen. Den ligger i et engområde mellem Fr. VII’s vej og Letbensvej.

Dæmpegårdsdyssen

Dyssen er fra stenalderen omkr. år 3.400 f. Kr. Den er en usædvanlig stor og velbevaret dysse, som sandsynligvis var et familiegravsted for egnens bønder. Altså ikke nogen konger her. Grunden til, at den bliver kaldt Kongedyssen, er, at den blev udgravet og undersøgt af Kong Frederik VII. 

Jeg kunne mærke, at det var tid til bare at komme hjemad. Det blev det, men i stille og roligt tempo. De sidste 1½ km var jeg nede og gå flere gange. Det er altid nemt at skyde skylden på de umælende, så det var naturligvis af hensyn til hundene, som bare trætte og havde lange tunger ud af halsen. Men sandheden er nok, at jeg var udaset og meget varm. Min puls var meget høj, og derfor traskede vi af sted et par gange og sparkede lidt grussti.

Jeg gætter på lidt over 8½ km, men alt andet data er usikkert. Mit udstyr drillede nemlig big time i dag. Modtageren til min iPod stod af gentagne gange og måtte have første hjælp. Jeg fik stoppet mit Garminur og glemte at starte det igen. Og sådan kan man blive lettere irriteret undervejs, fordi man er lettere afhængig af alt muligt gear og lir. OG at det fungerer.

Apropos gear: Min Buff viste sit værd igen i dag. Holdt alt, hvad der kunne minde om hår væk fra ansigtet OG samlede en del sved op, som ellers ville have drevet ned over ansigtet. Dén kan man ikke leve uden! 😀

DSC03455 PS. Fik drukket to liter vand i løbet af et par timer. MON ikke jeg har været dehydreret i let grad? Så kan jeg måske lære det?

Advertisements

2 thoughts on “Hot hot hot vers. 2

  1. Puha Katrine, ja det er varmt – men du gjorde det! Og har så lært lidt om vand og dehydrering selvfølgelig 🙂
    Jeg var også afsted i morges, klokken var over 8 og egentlig fortrød jeg lidt, da jeg løb afsted på den varme landevej. Det var over 26 grader og jeg er ikke så god til løb i så høje temperaturer. Men ud skal man jo! Jeg har været lidt plaget af min skade og har måtte restituere mere end jeg egentlig ville, men nu er der vist bedring på vej og selvom jeg svedte MEGET og kun løb 4 kilometer, så var jeg godt tilfreds med at have gjort det.

    Nyd din ferie. Jeg skal på arbejde i næste uge – en uge inden ferie igen. Ih altså! Lige nu fortryder jeg sådan, at jeg har planlagt det således. Men samtidig glæder jeg mig meget til turen til Nordnorge og lige nu tænker jeg, at det slet ikke behøver at være varmt for min skyld 😉 Men det tager jeg nok i mig igen …

    God varm søndag 🙂

    Knus

    1. Og du kom af sted. Jeg er fuld af respekt for løb på landevejene i disse så varme tider. I skoven er der trods alt skygge det meste af vejen. At man så bliver angrebet af horder af myg, så snart man stopper op, er et helt andet problem. :-/
      Hvordan går det ellers med lænden og hunde-line-skaden? Passer selv meget på nu, hvis hunden pludselig laver anslag til en hurtig bevægelse i en anden retning, end den jeg vil.
      Knus 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s