Stafet for Livet ved Ramløsehallen

var bare et fantastisk arrangement. Det er ikke lavet, fordi man skal ud og løbe langt eller meget, men fordi man gerne vil gøre en indsats for at samle penge ind til Kræftens Bekæmpelse på en anden måde end at gå ud med raslebøsser og for at vise sin opbakning til alle de mennesker, som har kæmpet eller kæmper mod sygdommen.

Det er første gang, at jeg har kastet mig ud i at samle et hold til noget sådant, men mon ikke det var på tide. Sidste år faldt jeg over websiden med arrangementet i Næstved, og idéen til at stable et hold på benene kom. Nogen gange sker tingene i hvad der synes at være en tilfældig rækkefølge. Eller måske ikke. Jeg faldt igen over omtale af Stafetten, og det skulle være. Ikke blot ville jeg gøre noget godt for andre, men det ville samtidig gøre mig glad i kysen. En rigtig win-win situation.

Men jeg ved ikke, hvor jeg skal starte, og hvor jeg skal ende. Så det kommer måske lidt i ikke-kronologisk rækkefølge og sikkert lidt hulter-til-bulter. Eller måske bestemmer billederne farten….

P1050269Åbningsceremonien startede kl. 15 med velkomst, taler og tak til styringsgruppen, som var letgenkendelige i deres lysegrønne t-shirts. Gruppen har gjort et fantastisk arbejde med at stable Stafetten på benene for første gang i Gribskov. Badmintonspilleren Poul-Erik Høyer åbnede stafetten, og så var vi i gang. Alle fighterne i gule t-shirts gik forrest på første runde med alle os andre deltagere i halen. Så blev ballonerne sluppet løs, og så skulle der tælles runder. P1050284-1 For at sikre at holdet hele tiden havde mindst en deltager på banen havde jeg lavet en vagt-løbe-gå-plan. Men alle var ivrige for at komme i gang, så vi var flere på banen i løbet af eftermiddagen og den tidlige aften. Vi havde fået lavet en “opholdslejr” lige ved banen med et par medbragte pavilloner, men ikke-løbende-heppere hev tæpper og campingstole helt hen til kanten af banen og med udsyn til scenen, hvor der nu og helt frem til lysceremonien var underholdning af forskellig slags.

P1050297-1 Der var masser af blive underholdt af, mens tiden gik, og der blev løbet og gået af mange mennesker. Børnebands, forskellige kor, opvisning på inderområdet af unge springgymnaster og meget andet. Så var der en stor hoppeborg, en kunstig tyr, hvis man var til bullriding, Kræftens Bekæmpelse havde en info-stand, man kunne få massage og meget andet.

Samtidig var forplejningsarrangementet gået i gang: Man havde på forhånd kunne købe madbilletter, enten den fulde pakke eller enkelte måltider. Og der var ikke nogen, som led nød. Vi startede med kaffe, te, kage og frugt fra kl. 15-18, så var der grill- og salatbuffet fra kl. 18-20, aftenkaffe-te-kage-frugt kl. 21-23, natmad (sandwich og suppe) fra kl. 23-02 og endelig morgenmadsbuffet fra kl. 7-9. Det hele samlet for kr. 150,-. I betragtning af antallet af mennesker, som skulle bespises og –drikkes, fungerede den del upåklageligt. Selv den med grillen.

P1050299-1Så var det tid til Børnerunden. En lille stafet for alle børn, som havde lyst til at gå og løbe i 18 min. Der var fundet rundesponsor på mini-stafetten, så børnene gjorde deres eget oveni alle de runder, som de fik gået eller løbet i løbet af de 18 timer, som den “store” stafet varede. Alle børn blev udstyret med en ballon, og stafetten blev skudt i gang. P1050302-1Storepigen og niecen fik lokket lillepigen med. Sidstnævnte var stadig ikke helt frisk efter ondt i halsen og feber, men hun var klar. Om ikke andet så på en ballon, som holdt sig selv oppe. Sikke lyksaligheder, som helium kan bringe…

Og imens børnene fik en stor is som belønning, løb og gik alle andre rundt og rundt og rundt. Græsset på banen, som havde været lidt højt ved start, var efterhånden slidt lidt ned og lagt ned af alle de fødder, som gjorde en god gerning.

P1050360-1Vejret var skiftende. Det var lunt i løbet af eftermiddagen, men det trak efterhånden op ude i horisonten. Vi håbede på fortsat tørt vejr, for det havde været godt med lidt højere temperaturer. Imens løb og løb og løb vi. Og hyggede og snakkede og snakkede med hinanden og havde tid til at nå andre emner, end vi nåede til hverdag. Kom lidt tættere ind på livet af hinanden og fik delt tanker og oplevelser. Så selvom der var bevægelse hele tiden – på banen – så var der også slow-tid i heppelejren.

P1050361-1Nogle blev rigtig trætte og nappede sig en lille lur på en campingstol, helt upåvirket af andres snak og kaffedrikkeri. Lillepigen blev lidt senere flyttet over under pavillonerne i sin sovepose og sov videre i et par timer, indtil hun tog hjem med sin far. Godt træt og lettere febervarm.

Så kom regnen. Meget regn og i godt en time. Mændene på holdet og niecen, som lige skulle have løbet nogle flere km, var galante og hensynsfulde i forhold til os, som skulle blive natten over og løb, imens regnen stod på. Vi andre krøb i tørvejr og heppede videre.

P1050395-1

Regnen fortrak til andre egne, og himlen klarede op. Det var en smuk himmel, som optakt til lysceremonien, som skulle starte kl. 22.30. Stafetten blev stoppet så længe den stod på, så alle kunne deltage.

P1050403-1

Den lokale præst (tror jeg nok) holdt en tale, alle lysposer, som enten var blevet bestilt/solgt på nettet eller på stedet, blev tændt, og der var et minuts stilhed. Fuldstændig stilhed kun afbrudt af stille gråd og suk rundt omkring. Det var et meget bevægende øjeblik, hvor mange huskede, mærkede sorg og håbede. Vi sang “You’ve got a friend” sammen – rørende og gav store klumper i halsen – og lavede noget stemme-lyd-noget, sat i gang af den dame-healer, hvor jeg tjekkede lidt ud. Det var lidt for alternativt og luftbårent lige på det tidspunkt for mig. Vi grinede lidt af det, og måske var det lige det, som skulle til at bryde den vemodighed og tristhed, som lige havde grebet os. Vi kunne ryste den af os, fordi det var morsomt med alle de uartikulerede lyde, som de fleste indvilligede i at udstøde i fælles flok.

P1050422-1

Og så gik stafetten videre…..

Der var ikke underholdning på scenen længere, men der blev spillet rolig musik a la Enya ud af højtalerne. Imens gjorde vi os klare til resten af aftenen og natten. Vores vagtplan kørte nu. Jeg havde sat os syv tilbageværende deltagere i par, som havde ansvaret for en time ad gangen natten igennem. Så kunne man nå hvile eller søvn i et par timer imellem hver vagt på banen.

P1050447Der sænkede sig snart en stilhed og ro over området. Der var lys ved rundetællerstanderen, så man kunne se, at det rigtige antal runder blev vendt. Tempoet på banen sænkede sig også. Nu var der flere, som gik. Alene eller to og to. Vi rustede os til natten og eftertænksomhed.

Der er ofte natten, som er hård for kræftpatienter i behandling. De har ondt, kan ikke sove, og der er ikke nogen at tale med, for vi andre sover. Har jeg ladet mig fortælle. Og det er bla. grunden til, at stafetten kører over en nat, så vi kan give vores medfølelse og forståelse til den svære tid hver eneste nat, som er svær. P1050437-1

Storepigen og jeg skulle have banevagten fra kl. 2-3 og igen fra 6-7. Vi spiste lidt suppe, inden vi gik til teltlejren ca. halv et. Det var blevet koldt og fugtigt. Vi havde jakker, tørklæder, lange bukser, dunveste og fleecetæpper uden på løbetøjet og hoppede direkte i soveposerne med det hele på. Desværre indfandt søvnen sig ikke helt. Der var nogle overrislede teenagere, som syntes, at teltlejren var den rette ramme for at klare lidt af hver og lidt fest. Så det blev mere til en times døsen hen, inden mobiltelefonerne bimlede svagt, og vi skulle på banen. P1050442

Vi gik rundt. Storepigen var øm i understellet, og jeg kunne selv mærke en begyndende stivhed i kroppen. Banen var ikke oplyst, så vi havde taget en pandelampe på. Det hjalp, og i løbet af den time fra kl. 2 til 3 fik vi gået 10 runder (20 tilsammen) og godt 5,3 km. Det var direkte tilbage i teltet og soveposerne, som var blevet endnu mere klamme pga. det fugtige og kolde vejr. Jeg tog noget af tøjet af, havde lagt fleecetæppet i opholdslejren og lå derfor og frøs den første halve time. Men ikke på vilkår at jeg skulle op og ud for at hente tæppe. Næ, så hellere ligge og ryste og spilde værdifuld sove-tid.

Vi fik da sovet lidt, men var helt groggy’e, da vi skulle op lidt i seks. Der skulle egentlig mere til end en gang tandbørstning, men der var ikke andet at få. Efter et par omgange fik en vågen holddeltager dog tiltusket sig en kop kaffe, og den røg ned i en slurk. Storepigen var færdig efter ½ time og fortsatte sin vagt siddende under pavillonerne. Herunder hendes syn mod rundetælleren og spiseteltene.

P1050462Ganske langsomt begyndte alle at vågne og strømme til banen og de forskellige opholdslejre rundt på indergræsset. Vi var vist alle sultne efter morgenmad og måske også efter afslutningen. Nogle så forbløffende friske – OG rene – ud. Der var også mulighed for bad, men det gjorde vi det ikke så meget i. En gang tandbørstning måtte vist være nok til at få gang i kadaveret igen til de sidste runder.

De holddeltagere, som var taget hjem om aftenen på forskellige tidspunkter og af forskellige årsager, begyndte også at dukke op igen. Flere af de “unge” ville jo være blevet, men måtte hjem. Men i hvert fald ville alle, som kunne, være med på banen den sidste halve time af stafetten.

Præcis kl. 9 blev stafetten fløjtet af. Der blev holdt en kort tale, og alle holdkaptajner skulle op og melde antal runder ind. Der blev takket af, inden alle tilstedeværende gik en sidste runde i samlet flok. Så var det slut. For denne gang. Opholds- og teltlejre blev pillet ned og pakket sammen. Vi tog afsked med hinanden med en lovning på, at det her gør vi også næste år.

Team Run for LifeBillede af de fleste af deltagerne på holdet. Efter en lang og kold nat for nogle, mens andre var i lidt bedre stand. Men alle var trætte og ømme efter 666 runder og lidt over 350 km for holdet.

Alle fotos kan ses på http://picasaweb.google.dk/katkarlebo/StafetForLivet#

Advertisements

6 thoughts on “Stafet for Livet ved Ramløsehallen

  1. Super indlæg Katrine. Meget bevægende og flot gået og løbet af jer alle. Lyder også som et fantastisk velgennemført arrangement og sagen er jo en, som berører os alle på den ene eller anden måde. I kan være stolte af jer selv!
    Knus Lene

  2. Jeg kan egentlig ikke finde ord der beskriver mine følelser ved at læse denne fantastiske beskrivelse.

    Andet end at det er dybt imponerende og gid jeg kunne have været med. Måske næste år, det vil være en rejse værd!

    Knus Kirsten

  3. Kære Katrine,

    Det var dejligt at læse din beretning. Det må have været en kæmpe oplevelse på flere planer. Flot at du fik lavet et hold og super godt løbet og gennemført.

    @Kirsten og Katrine – det kan jo være vi må få lov at være med næste år? 🙂

    Dejligt med alle de gode fotos. Hvor er det smukt med lysene. Det er sådan en oplevelse du kan gemme indeni i rigtig mange år og glæde dig over.

    Se her hvad Murakami skriver (fik det på Facebook)
    “Memories are what warm you up from the inside. But they’re also what tear you apart.” — Haruki Murakami (Kafka on the Shore)

    Hav en god dag (ferie?)

    Knus Karina

  4. Hej Katrine.
    Velvidende, at du formulerer dig fantastisk godt i almindelighed, så må jeg sige, at beskrivelsen af hele forløbet: vejret, stemningen, følelserne, de fysiske udfordringer, fotos mv. er superfantastisk. Jeg kan jo næsten føle, at jeg selv var til stede. Godt gået.
    Kh Kirsten (Moren)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s