Broløbet 2010

Så har jeg også prøvet det: At løbe til Sverige. At færdes på en bro, som ellers er forbeholdt biler og større køretøjer. Det var en stor oplevelse at gøre det, især fordi at Spartas Dorte Vibjerg har udtalt, at det var det definitive sidste Broløb over Øresund. Det er ganske enkelt for dyrt at få broen lukket. Det var en stor oplevelse, og jeg er glad for, at jeg nåede at være med.

Så har jeg løbet til Sverige!

Så jeg er tilfreds over, at jeg har gjort det. For det er en lidt mærkelig rute. Jamen det er det. Hånden på hjertet. Før løbet og som en forberedelse havde jeg rådført mig med Løbemusen, som løb sidste gang i 2000. Det lød meget tilforladeligt, måske blev tunnelen lidt varm, stigningen op til det højeste punkt på broen var hård (ved omkring 12 km), men derefter gik det nedad og var fin. Ok, jeg vidst så nogenlunde, hvad der var at forvente. Hahahaha…..

På vej til Stævnepladsen og startenDen usikre vejrudsigt taget i betragtning havde alle husket skraldeposer til afskærmning for regnen. Som aldrig viste sig. Men vær beredt! For en gangs skyld. Og det var vi. I gruppen var jeg den eneste, som ikke var ½ maraton-debutant, og så er man jo mere følsom. Eller ikke. 

De første indtryk fra stævnepladsen: Manglende bannere/skilte over, hvilke telte, som gemte på hvad, mega-toiletkøer, som endnu en gang bekræftede min teori om, at løbere ikke er sarte. Opmagasineringspladsen på lystbådehavnen blev hhv. pissoir og dametoilet. Logistikfejl 1.

Helt utroligt med så lang en toiletkø!Eftersom vi ikke rigtig kunne finde alle de annoncerede tilbud om mad og drikke, og fordi turen til Kastrup havde taget ret lang tid pga. vejarbejde, omdirigeringer og i sagens natur mange trafikanter og kø, gik vi forholdvist hurtigt til vores startgrupper for at finde fartholderne. Dem var der nemlig mange af. Det skulle desværre vise sig, at ingen af os så dem ud over køen til startpunktet lige før tunnelen. Om det var ballonerne, som blæste væk eller os, som løb for hurtigt eller for langsomt, er ikke til at vide.

På vej mod startpunktetEfter at have stået i startboksen på Amager Strandvej begav alle løbere sig en i lang bevægelse ned mod tunnelen, og der var trods alt lidt vej derned. Jeg vil skyde på en 2-3 km. Vi spadserede stille og roligt derudaf, mens flyene lavede deres indflyvninger lige over hovederne på os. Men efter godt ½ time, hyggelig snak og en tissetur undervejs til venstre for vejen var vi endelig ved at være fremme ved starten. Kort før startpunktetJeg havde taget råd fra jer og fra Løbemusen og var i korte ærmer og vest. Tunnelen var den første “strækning” af den samlede rute, og den var jeg lidt spændt på. Tunnelen er ca. 4 km lang. Det viste sig, at den var ret oplyst i starten og i slutningen, men i mellem var der aftenbelysning. Men der blev lavet klappe-bølger og råbe-ditto, som peppede turen op.

Turen i tunnelen var godt 4 km lang. Mit gps slog fra, da vi var kommet lidt ind i tunnelen, og jeg kunne se, at det ville have, at jeg tog stilling til et eller andet. Men der er lige det ved det, at i den dårlige belysning og i løb OG på grund af trængslen kunne jeg ikke læse, hvad der stod. Jeg regnede/håbede bare, at uret ville finde satelitterne igen, når vi kom ud og beregne bagud. Yeah right!  Det sidste af tunnelen inden Peberholmen

Men den sidste km var der ikke så meget ilt tilbage. Sådan føltes det ihvertfald. Der var virkelig meget varmt og dårlig luft. Så det var skønt, da der var lys for enden, og vi kunne løbe op på Peberholmen. Mit ur fandt ganske rigtig satelitter igen, vel ude af tunnelen, men havde stoppet tiden OG distancen. Så jeg havde løbet 376 m, og det havde taget mig 2½ min. ca.!!!! Fedest! Altså havde jeg overhovede ikke styr på, hvor lang tid jeg havde brugt. I skrivende stund kender jeg stadig ikke min netto-tid, da hverken sluttider eller mellemtider er kommet på nettet. Min brutto-tid er 2:41, men jeg løb først i tunnelen omkring 25-30 min., efter at starten var skudt i gang. De tilbudte sms’er med sluttid osv. er heller ikke dukket op. Endnu.

På Peberholmen Så fulgte fire km over Peberholmen i sol og kraftig blæst, bagfra og skråt bagfra. Vi løb stadig ret tæt, men der var ikke mere trængsel og af og til lidt skubben som i tunnelen. Her var det første væskedepot, og det var rigtig godt efter varmen i tunnelen, hvor jeg svedte som en pattegris på grillen. Samtidig begyndte den langsomme stigning op mod det højeste punkt på broen, som man kunne ane i det fjerne.

På vej mod broenBlæsten var ok, den hjalp jo med, må jeg erkende, for stigningen var ikke det store problem. Benene gik af sig selv, jeg havde musik i ørerne for en gangs skyld. Det har jeg ellers aldrig til løb. Men denne gang havde jeg taget det med. Jeg løb alene, og så var det ganske rart at have noget at lytte til. Så Alanis Morisette, Barry White og Black Eyed Peas fulgte mig på vej. Jeg havde det fint, tænkte ikke over, at der fortsat ventede godt 15 km foran mig, så alt på nær min tidstagning var i fin form.

I mangel af en tid holdt jeg bare lidt øje med min km-tid, når jeg løb forbi 5, 6 og 7 km og så videre. Jeg kunne jo ikke rigtig gøre noget, så det var bare at løbe på fornemmelsen. Og det var faktisk ganske rart til en afveksling. Men også lidt underligt.

Så løber vi snart under pylonerne.Så er jeg ved at være på toppen af stigningen. Og jeg nærmede mig ganske støt og roligt pylonerne. Og jeg var i Sverige nu. Det var en fantastisk fornemmelse at bevæge sig her på broen, nu på svensk område, hvor man ellers kun kører i hurtig fart. Udsynet var utroligt, og som det fremgår af billederne, var himlen blå, blå og blå. Med lidt vattotter på.

Pylonerne på ØresundsbroenSnart blev blikket rettet mod Sveriges fastland, og nu gik det nedad. Sammen med den kraftige vind føltes det til tider, som om man fløj. Kroppen blev skubbet, og det var tydeligt, at mange begyndte at stemme imod for ikke at løbe for stærkt eller miste balancen. Der var virkelig tryk på, og det var ikke så rart. Men en stor hjælp til fremafdriften. Det ses herunder, hvor skilningerne er på baghovedet. 🙂

Billede0537

Mine ben var begyndt at blive trætte. Jeg havde passeret 15 km og kunne godt mærke, at jeg – enten havde løbet hurtigere, end jeg plejer – eller kunne mærke den manglende træning/km. Så var det godt at kunne slå hovedet fra. Bare tænke på, at der kun var godt 5-6 km tilbage, og det var jo kun en lille tur. Jeg kunne også mærke, at jeg så frem til det næste væskedepot, som ville komme lige efter broen.

På svensk jord

I mellemtiden tog jeg en gel fra High5, som ikke kræver vand til, en såkaldt Iso gel. Det hjælper som regel kort tid efter, og så kom væsken kort tid efter, da vi satte fødderne på svensk jord. Samtidig begyndte der at være tilskuere, og det var helt mærkeligt efter at have løbet 16 km uden nogen, der hepper eller klapper.

Billede0550Så var der dans og hep fra Friskis og Svettis, som var et energibundt af nogle kvinder i forskellige former og størrelser. Men deres humør var ikke til at tage fejl af, og det var herligt og bragte smil og klappen frem. For nu var mange trætte. Inkl. mig. Jeg har træt nu, træt i benene, som var tunge, tunge. Jeg var begyndt at blive rigtig øm i fødderne, som om jeg ikke havde sko på. Som om sålerne var blevet slidt af. Der er heller ingen tvivl om, at jeg ikke var vant til at løbe på asfalt. Ihvertfald ikke så langt. Jeg var øm i hofterne, og nu kunne målstregen godt dukke op. Hurtigt!

18 km Men der var godt 3 km endnu. Jeg valgte at fokusere på min vejrtrækning. Og så at finde en hare; finde en, som løb med samme kadence (ca. 6:10 min/km) som mig og så bare løbe skråt bagved og gå ind i vejrtrækningen og kadencen. Det virkede rigtig godt for mig. Jeg løb med en gns-puls på 93%, og det synes jeg egentlig var lidt højt. Måske derfor at jeg var træt og tung i understellet.

Endelig tonede målstregen frem, lige efter en kurve på stien. Det var rart, og det var tydeligt, at mange var rigtig trætte. Mange gik de sidste 3-4 km, og man kunne ikke løbe til, hvis man havde sparet på kræfterne. Så skulle man nok have været længere oppe i feltet.

Vel over målstregen gik alle videre og videre i en lang strøm. Samtidig forsvandt solen som med et slag, det blev overskyet, og så var det koldt. Rigtig koldt. Så det var faktisk ikke så slet endda at stå tæt med en masse mennesker. Lidt ligesom pingvinerne på Sydpolen, hvor de inderste har det rart og varmt.

Billede0555Vi stod i kø for at aflevere chips, få medalje, få vand, få 1 kanelgiffel, müslibar, banan og en rygsæk. Det tog laaaaaang tid, det var koldt, og vi var trætte og ømme. Alligevel var der ikke sure miner, men vi grinede over den manglende logistik, når 4 unge piger skal dele kanelgifler ud til så mange mennesker. Skraldet lå overalt, og affaldbeholderne glimerede ved deres mangelfulde antal og fravær.

Endelig fandt vi hinanden – det tog lidt tid. Vi var seks, som skulle samles, stævnepladsen var ikke i nærheden af målet, eller bare godt gemt, mobilnettet var selvfølgelig nede, men det lykkedes til sidst. Min lille gruppe var i forskellig stand; nogle var meget ømme, nogle var både kolde, sukkerkolde OG ømme, og sådanne skal nurses lidt. 🙂 Men da vi så køen til busserne tilbage til København, var vi lykkelige over, at Løbemusen, som jo var skadet og derfor ikke løb, havde kørt over broen, da den blev genåbnet, for at hente os hjem. Vi tilbød den sidste ledige plads i bilen til de løbere i buskøens sidste ende, som vi fik forbi. Og da forundringen havde lagt sig, sprang Pia til og var ovenud lykkelig over at komme et par timer tidligere til København.

Billede0558

Det sidste, som jeg sad og kiggede på, inden vi forlod målområdet, var Turning Torso i det fjerne. Virkelig imponerende bygning. Jeg ankom til matriklen godt brugt lidt over halv ti, og manden havde lavet salat, kogt nyopgravede kartofler fra Kartoffel-Knud, var i gang med at grille smørfisk og laks. Da Løbemusen og den ½ maraton-debuterende Clara lidt senere kom, blev det hele fortæret med et godt og velfortjent glas italiensk rødvin.

Vi fik samlet alle vores billeder fra dagen og snakket forløb, løb, logistisk på løbet (den haltede big time!) oplevelsen (Løbemusen løb for 10 år siden) og det hele. Virkelig dejlig måde at afslutte en lang og god dag på.

Alle vores fotos kan ses på: http://picasaweb.google.dk/katkarlebo/BrolBet2010# 

Men broløb stopper ikke. Mon ikke der om godt to år er et løb over Femern? Ses til det? 🙂

Advertisements

27 thoughts on “Broløbet 2010

  1. Spændende at læse om dit broløb, Katrine. Havde glædet mig til det og var spændt på vinden, for den var jo godt nok nærmest stormagtig i går! Men det lyder til, at I havde den i ryggen og nærmest var flyvende. Selvom det selvfølgelig også kan være lidt for meget af det gode! 😉
    Tillykke med velgennemført løb, selvom du kunne mærke lidt træthed, ømhed. Men sådan er det jo. Man kan forsøge at finde en grund, men jeg vil nu bare sige – af egen ydmyge erfaring og som U2 – some days are better than others! 🙂

    Knus og god dag til dig
    Megan

    1. Jamen jeg vidste jo, at et par af jer var spændte på at høre om det, så jeg havde jo nærmest stress over at få indlægget skrevet færdigt! 😀 Ja, nogle dage er bare bedre (eller ikke helt så gode) som andre – men allerede nu er ømheden så godt som væk, så helt skidt er det ikke. Men stor oplevelse var det.
      Knus og god søndag 🙂

  2. Her en hilsen fra Pia, den heldige fra Haslev, der fik en plads i bilen hjem til DK!!!
    Det blev ganske enkelt mit kæmpe held, at jeg kunne få plads hos jer og Løbemusen ovenpå en fantastisk løbetur!!! TAK – ville vedhæfte foto, men kan ikke rigtig få det til at virke!!! Håber at rødvinen og grillmaden var god og at Emil fik set kampen færdi på 37 tommer – hehe!!!

    1. Aiiijjjj hvor er det sjovt, at du fandt vej hertil. 🙂 Du fik pladsen, fordi du greb chancen, da Helene sådan stod og tilbød den. Den buskø var jo nok til at tage vejret og modet fra selv den mest rustede.
      Og jo tak – smørfisken og de nye kartofler smagte fantastisk og Emil fik set fodbold og lidt til. 🙂
      Håber dine ben har det godt i dag. 🙂

  3. Ja logistikken fejlede da i den grad noget.
    Jeg fik en af de sidste busser da vores kø til bussen mod Cargo lukkede og vi blev smidt over i en anden kø, men kl.22:00 kørte bussen og jeg var lykkelig for at jeg ikke var blandt de aller bagerste!

    1. Puh ha, det var en sen hjemkomst. Logistikken fejlede både før mht antal toiletter og siden mht buskørsel. Man burde tro, at når man binder an med sådan et stort arrangement, også har styr på de mindre detaljer.
      Håber ellers du havde en god oplevelse over broen. 🙂

  4. Godt gået Kat 🙂
    Det er en fornøjelse at læse om dit broløb kan virkelig godt forstå at det hat været en anderledes løbeoplevelse …. sidder her med min aften te og har følelsen af at have ømme fødder og at jeg lige har haft vind i håret – du skriver altså godt !!
    Heidi

    1. Hej søde søde Heidi
      Hvor hyggeligt du kiggede forbi. 🙂 Og det gør mig glad, at du får noget ud af at læse mine skriblerier.
      Ses i morgen til morgenløb.
      Knus 🙂

  5. Tillykke med gennemførelsen!
    jeg må nok sige jeg er glad for jeg ikke var sprunget på den vogn og ville løbe broløb. Min kæreste var hjemme kl 22(!) i aftes og en veninde var først kommet til Lufthavnen Metro kl 22. Det er bare ikke godt nok!

    Ps. Dorte fra Sparta hedder Vibjerg 😉

  6. Hej Marianne
    Tak skal du have. Og efter have set køerne til hjemtransporten tror jeg, at det var en større præstation at skulle i kø til busserne end at have løbet de 21,1 km til Sverige.
    Og tak for rettelsen. Det er rettet i indlægget allerede. 🙂

  7. ..Det lyder som et logistisk mareridt – næsten nemmere bare at løbe turen tilbage over broen istedet for at stå i bus-kø:-)))
    Tak for spændende læsning sad næsten og holdt vejret – og tillykke med tiden. Sejt.

    1. Hahahaha ja, det ville da sikkert have været hurtigere at løbe tilbage. Honestly! Men gætter på, at langt de fleste ville betakke sig. Men sjov tanke. “Ja og dem som ikke gider vente på bussen, drejer skarpt til højre og løber samme vej tilbage, efter kort pit-stop”. 😀
      Dejligt at høre, at du nød beretningen. Temmelig specielt løb. 🙂

  8. rigtig sjovt at læse og meget enig ang. logistikken. utrolig ringe og meget meget skuffende. ellers et fantastisk løb, en stor oplevelse og dejligt med rygvind. men øv, for en hjemtur:( og stadig ingen tider??:(

    1. Har du stadig ingen tid? I løbet af eftermiddagen i går blev min brutto-tid rettet til nettotid. Men mellemtider og sms har jeg ikke hørt skyggen af. Endnu? Håber at dine ben har det godt. Dejligt at høre, at du trods alt havde et godt løb. Det var jo sidste mulighed.
      🙂

  9. Hej igen fra Haslev 🙂
    I bilen hjem fra Sverige snakkede Megan og I andre om Ipod´en kunne måle tid – det har jeg spundet lidt tanker omkring og synes det lyder ret smart!!!
    Hvordan det virker det og hvad kræver det – Nikesko, Iphone og Ipod eller hvordan?

    Mine stænger er super og jeg havde en god morgentur som start på dag 2 efter mit første lange løb 🙂
    VH
    Pia Sivertsen Stilhoff

    1. Hej igen
      Jamen, det er en “dims” – en sensor, som placeres i skoen (en Nike+ sko, men man kan også få en holder til sensoren og løbe med den i snørebåndene på andre sko, som ikke har det indbyggede “hul” i sålen) og så hører der en modtager med, som sættes i en iPod nano eller en iPhone. Softwaren følger med, men er faktisk iTunes, som administrer både musik og uploader løb/distance/nogenlunde hastighed til Nike running.
      Du kan finde det hele hos en velsorteret løbebutik, på nettet, og du kan se gearet, priser og netværket på http://nikerunning.nike.com/nikeos/p/nikeplus/en_US/
      Giv lige lyd, hvis du kobler op, så inviterer jeg dig til vores udfordringer. Som du kunne høre i bilen hjem, var det lige dem, som holdt nogen af selskabet løbende. 😀
      Kh Katrine 🙂

      1. Hey igen Katrine.
        Det lyder super – jeg vil fluks gå på jagt og finde gearet, hehe!
        Måske ses vi 12. sep. ? Inden da skulle jeg meget gerne være koblet på og fortrolig med tidtagning, som jeg ikke har gjort det i indtil nu!
        KH
        Pia

      2. Hej igen
        Giv lige lyd, når du er koblet op. Så kan jeg invitere dig til de udfordringer vi har. 🙂 Det er top-motivation.
        Alle er ved at være klar igen efter i lørdags og er friske til d. 12. sept. i København. Vi ses….:-D
        Kh Katrine

  10. Skønt at læse din beretning. det var også min første halv marton og sugede alle indtryk til mig. Men logostikken!!! Vi tog en taxa hjem efter at havde set på køen. Jeg var træt, øm og kunne ikke forestille mig at skulle står på en mark i blæst og regn og bare vente og vente. Der var en flink politimand der var ved at ringe til en taxa for en anden dansker. Så vi splejsede og det kostede kun 600 kr!!!

    1. Jeg kan godt forstå, at du blev desperat for at komme hurtigere hjem, efter at jeg selv så køerne til busserne. Jeg håber, at løbet trods den efterhånden store udskrivning var en god oplevelse og har givet dig mod på mere. 🙂

  11. Hej Kimbiakat

    Tak for beretningen og de mange flotte billeder, igen bliver jeg misundelig over, at du har overskuddet til at have kamera med og fotografere undervejs.

    Du skriver om trætheden ved 15 km. og skriver det måske skyldes manglende km. i benene. Jeg vil blot oplyse, at jeg også bliver træt hver gang jeg når derud.

    Selv en uge før jeg skulle løbe maratonløb, hvor jeg deltog i maratontest 3 og løb langsommere end jeg plejer kom trætheden derude. Jeg tror det meget er psykologisk.

    De fleste af os været i gang med, at løbe i 1 – 1,5 time når de 15 km. nås, det er længe siden, at halvvejsmærket blev passeret; men der er fortsat 6 km. hjem, hvilket et længere end de fleste løber om dagen.

    Synd at du blev stoppet af for mange gående “løbere” de sidste kilometer.

    Jeg er skuffet over Turning Torso. Jeg så den ude på broen. En lille grålig stribe ved vandet. Jeg havde hørt, at det var meningen der skulle bygges en på begge sider af bæltet, hvilket skulle have givet et flot samspil eller noget. Men bygningen er alt for lille til, at være markant på nogen som helst både.

    Om der kommer Femern om to år ved jeg ikke; men i 2011 er der løb over Storebæltsbroen.

  12. Hej Hammy
    Tak skal du ha’ – nu løber jeg jo en del langsommere end dig, så måske derfor har/tager jeg mig tid til at tage et par billeder eller fem. 🙂 Men jeg er glad for at høre, at du får noget ud af at læse min beretning fra løbet. Det er jo svært at gøre en stor oplevelse kortfattet. Men et par billeder hjælper jo og siger ofte mere end ord.
    Hilsener
    Katrine 🙂

  13. Puha synes løbet var hårdt.Faktisk så hårdt at jeg stadig går som en gammel kone. Klarede det på 2 timer og 25 min og var meget tilfreds.

    Andre, som stadig har syre i benene? 🙂

    1. Jeg har det fint, men jeg var også lige ude at løbe en lille tur i går morges. I nogle timer efter var jeg faktisk mere øm end om søndagen (!!??!!) men så blev det fint, og jeg kan ikke mærke noget mere. Så hvis du overhovedet orker, kan det være, at du skulle lunte en lille-bitte kort tur, så du kan få noget af den syre ledt væk fra benmuskulaturen. 🙂

  14. Kære Kathrine
    Håber at du nyder sommeren. Jeg har afprøvet løbeskoene på Korsika og også i Baselland/Schweiz 🙂
    Endelig er jeg klar med mit nike+ gear og jeg håber at du vil invitere mig til challenges, hehe? Mit navn er PiaSivStil – jeg prøvede at søge, men der kom ingen “løbeheks” frem…..
    På glædelig genhør og KH
    Pia

  15. Hey igen Pia 🙂
    Så er du inviteret. Og jeg kan se, at du får løbet rigtig meget, så det er nærmere os, som får kamp til stregen af dig. Men velkommen i Nike+ klubben… 🙂
    Kh Katrine

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s