Pinsetur i skoven

Man er jo nødt til at udnytte energien og entusiasmen fra at have været til stede og tilskuer til et marathon. Så knæproblemer eller ej – skulle jeg ud på en tur i skoven i dag. Heldigvis synes jeg, at det gik fint. Jeg kunne mærke knæet de første 10 min. dog uden smerter. Det er bare den mærkelige fornemmelse. Jeg havde ikke lagt færdige planer for turen hjemmefra, men tænkte at tage den efterhånden.

Billede0439Bare på den uge, som er gået siden jeg sidst løb her, ser det hele anderledes ud – igen. Træerne er mere grønne nu, det helt spæde lysegrønne er blevet afløst af næste stadie. Men smukt er det nu altid.

Jeg løb langsomt. Jeg er virkelig bange for at gøre det værre, så jeg styrer mig. Det gik også fint, jeg fik løbet godt 7½ km med et km-tempo på lidt over 6 min. Så var jeg tænkte på, at alle de løbere som i går løb ca. 6 gange den distance. Og tænkte, om jeg nogensinde kommer til at gøre dem kunsten efter? Det må tiden og kadaverets tilstand jo vise.

Billede0441 Jeg tog mig sammen og fik endda lavet Tommys træningsprogram for mit knæ bagefter. Det går lidt nemmere, når jeg kan gøre det udenfor på græsset og ikke skal ligge og pruste og stønne på stuegulvet. Udstrækning? De øvelser røg i dag til fordel for en sulten mand, som har arbejdet hårdt på tilbygningen hele formiddagen og under mors løbetur. 🙂 Hver ting til sin tid.

Men is på knæet og efterfølgende Ibutop fik jeg tid til, og den indsats har hjulpet, og nu til eftermiddagsteen i sofaen føles knæet nærmest normalt. Der er håb forude…. og mit Broløb venter.

Advertisements

6 thoughts on “Pinsetur i skoven

  1. Sikke nogle dejlige billeder. Heroppe er der også ved at være dejlig grønt, men lidt vådt efter nogle dages regn.

    Det fik jeg rigtigt at mærke i dag, skulle lige prøve ny løberute og den viste sig at blive til mudret, vandpyttet, trærods og stejle bakkers ridesti. Jeg fik sok efter sok, heldigvis er det jo varmt nok så det gjorde ikke noget, men til sidst måtte jeg opgive og vende om (det er jo ikke ligefrem skades restitutions betingelser). Nå men måtte jo hjem, var fuldstændig mudret til, jeg væktede fnisende rundt i underskoven og kom til at grine højt flere gange når jeg var ved at miste en sko til mudderkongen…..Godt at det kun var fuglene der var vidner til mine fadæser.

    Men hvor er vi heldige at vi kan løbe igen Katrine, og så må ambitionerne skrues lidt ned. Jeg har tænkt mig at få løbet fire gange om ugen, altså bruge denne optræningsperiode til at få en ekstra tur ind. Så må det blive lidt færre kilometer, men mit mål er at prøve at komme op på ca 40 km om ugen…….

    Ja vores mænd skal også have deres (hvem sagde barn nr 4?) ellers bliver deres tålmodighed med vores løb for lille. Så må man runde nogle hjørner en gang i mellem for husfredens skyld. Efter nu at have affodret ulvene vil jeg lave rumpeøvelser – de hjælper faktisk – i dag mærkede jeg intet til noget som helst!

    Knus Kirsten

    1. 😀 Jeg kom faktisk til at grine ved tanken om dig væltende rundt i mudder til anklerne. Heldigvis når man selv kan se morskaben i det.

      Dejligt at høre at dit lår holder og du kan løbe. Og flot med 4 gange i ugen. Jeg er lidt presset arbejdsmæssigt i disse uger, så jeg har lidt svært ved at få det hele til at passe. Men jeg håber på, at alt går godt.

      Knus Katrine

  2. Hej Katrine,

    Godt at høre det går fremad med knæet. Og du laver dine øvelser 🙂
    Hvilken øvelser skal du lave?
    Mon det er de samme som dem jeg selv fik anbefalet?
    Ligesom Kirsten er jeg også begyndt at lave nogle flere balleøvelser – om ikke andet kan de måske holde dem på plads lidt længere tid end alderen vil det.

    Har du lyst til at løbe maraton engang? Jeg håber ikke jeg har løbet mit sidste i hvert fald….
    Og hvad er det for et Broløb du skal deltage i.
    Suk, som du bliver bombarderet med spørgsmål hva’?

    Knus Karina

    1. Hej søde Karina

      Jeg har lige været forbi dig. Det er jo lidt tid siden…. :-/ travlhed du ved. Og så meget nyt fra dig. Det var dejligt at læse. Det bliver spændende med jeres Extreme Race. 🙂

      Mine øvelser er mest liggende, for benene med fødderne i forskellige retninger, for maven og for lænden og så noget stående med en kort elastik om anklerne. Derovre i fys-terapien er der noget mere med nogle gulvsvaber-klude og et air-vippebræt (det sidste er jeg skide god til 🙂 ) Men jeg må sige, at med de der gulvsvaber-klude under fødderne føler jeg mig totalt tosse-agtig. Tommy er jo selvfølgelig af en helt anden mening, men jeg ved jo bedre. 😉 Jeg er ikke kommet til en aftale i Fitness. Det må simpelthen vente til luft i dagsprogrammerne.

      Jeg skal – forhåbentlig – løbe Øresundsbroløbet d. 12. juni og jo- jeg kunne godt tænke mig at løbe maraton en gang. Men jeg ved ikke, om knæet holder og om jeg “når” det. Vi får se…

      Knus Katrine

      PS. Du må gerne spørge… så meget du lyster. 🙂

  3. Kære Katrine,

    Jeg har også lavet nogle klude-øvelser…. ja, det føles lidt “noller”, men bare det virker. Håber sådan for dig at du hurtigt bliver klar igen og får et godt Broløb. Det er vel broen over til Sverige? Jeg har en veninde der skal løbe sit første halve maraton der.

    Det bliver en fantastisk oplevelse!
    Rigtig mange styrkeøvelser kan man jo lave hjemme, så hvis tiden er knap behøver du ikke Fitness World. Jeg har sådan et hjemmeprogram jeg laver, det er faktisk helt tilfredsstillende. God genoptræning i hvert fald

    Jo jeg er i forberedelsesfasen mht weekenden. Og sommerfuglene kildre i maven. Bare det ikke bliver for koldt og bare jeg ikke får menstruation. Det kunne lige passe, kors det bliver i så fald bøvlet.

    Hav en rigtig god dag 🙂

    Knus Karina

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s