Der er altid en første gang for alting

I går morges var jeg til fysioterapeut hos Allerød Fysioterapi og Træning for at få undersøgt mit knæ. Det var så første gang, at jeg frekventerede sådan én. Det er godt, at jeg stadig oplever første gange for alting. Det blev en længere konsultation og ikke med et entydigt resultat. Det kan være en mindre ridse i menisken eller dårlig friktion i knæskallen eller noget i knæskallen, som ikke kører som det skal. Til gengæld var der ingen tvivl om, at jeg havde væske i knæet, under knæskallen og på indersiden af knæskallen. Det sidste har jeg sådan set ikke været i tvivl om selv, da knæet er lettere hævet på det sted altid. image

Billedet er venligst lånt fra: http://www.runningstyle.dk/index.php/viden/injury_show/15

Samtidig er der stor forskel på min fod- og benstilling på højre og venstre, og det er med til at skabe problemerne. Jeg falder meget ind på højre ben ved belastning (tell me about it!), og det kan skyldes de ledbåndsskader (som forblev ubehandlede og ikke blev genoptrænet), som jeg har haft for år tilbage. Mine indlæg var i orden, ligesom jeg skal have en overpronationssko.

Fremadrettet skal jeg mødes med Tommy de næste tre onsdage for at lave nogle øvelser, som skal træne og styrke hele linjen fra fod til hofte. Jeg må godt løbe, men ikke hvis der er smerter ved det. Furesøen rundt i morgen blev dømt ude, men det havde jeg heller ikke forestillet mig, at jeg lige pludselig skulle. Men ellers talte vi selvfølgelig fremadrettet, og jeg skal/kan – indtil videre- holde mig på de 7-8 km’s ture og så se, hvordan det går. Det er vel meningen, at træningen skal styrke benmuskulaturen og føre til bedre tider. :-) 

Om jeg kommer til at løbe Broløbet d. 12. juni? Det står fortsat hen i det uvisse. Tommy mente, at jeg måtte lade det stå åbent måske helt hen til dagen. Og det ville jo være særdeles uklogt at løbe på et knæ, som gjorde ondt. Det er jeg da helt enig i, og det er vist meget godt for mig at have én i baghånden, som jeg skal forklare, i givet fald og hvorfor jeg har været ufornuftig.

Så der er ikke rigtig noget, som er afklaret mht. mit højre knæ. Jeg må i gang med at træne det og resten af benet. Tjek – det er jeg med på. Så må jeg mærke RIGTIG GODT EFTER det næste stykke tid og løbe forsigtig og fornuftigt. Få cyklet noget mere, måske tage i Fitness og trække lidt i crosstraineren og få en personlig vejledning i træning af korsettets øvrige muskler, som skal støtte under løb.

Hvor der er en vilje, er der en vej. Og nøden lærer en ivrig kvinde at handle og GØRE noget. 🙂 Tommy spurgte også, om Broløbet var meget vigtigt for mig? Hmmmm….ja gud fanden er det. Jeg skal løbe sammen med flere gode veninder og deres tøser, og vi skal have en fest-dag ud af det. Så fandme ja, er det vigtigt. Men ikke så vigtigt at jeg sætter knæets holdbarhed over styr. Så vi får se…

Advertisements

5 thoughts on “Der er altid en første gang for alting

  1. Pyha da, Katrine – sikke en omgang! Og så er dine smerter SÅ meget lig mine – på præcis de samme steder… Jeg er spændt på, hvad jeg får at vide hos fyssen…

    Eiii altså, hvor jeg føler med dig – har det præcis som dig!

    Kæmpe kram og rigtig god weekend – fra én skadet løber til en anden 😉

    1. Ja, det er sgu da møg-irriterende. Men du kender det jo og er med på vognen. Så nu er det med at være tålmodige og have ro på. Ihhh, det er let.
      Tak for dit kram – sender et tilbage. Lad os høre, hvordan det går dig og knæet. Hvornår skal du til fys?
      Kh Katrine

  2. Jeg sagde jo til dig at du må holde op med den der sexede vrikken – se nu hvad du har gjort ved dit knæ!!!
    OG jeg sagde også at intet er så godt som baldeøvelser – det styrker lige fra fod og helt op til hofte……Ud og købe en elastik til at vikle dig ind i, det hjælper på det hele!

    Nååårh nu skal jeg nok holde op med at drille dig og i stedet sende dig et stort knus som skal muntre dig op, byder dig ligesom Tinna velkommen i de skadedes klub. Tålmodighed er en dyd vi løbere ikke kender ret meget til – men prøv nu at tage den med ro. Du skal nok komme ud igen og du må jo i det mindste løbe – så skidt med at det ikke er så langt. Hør efter hvad fyssen siger , sådan nogen har som regel ret.

    Om det er vigtigt for dig at løbe broløbet, det var godt nok et åndssvagt spørgsmål, hvorfor helvede havde du ellers tænkt dig at gøre det? Sådan bare fordi du ikke havde noget vasketøj at lægge sammen lige den dag????

    Nyd dagen i morgen uden løbet, tag ned til Furesøen og mens du venter på de andre kan du rode rundt i skovbunden mens du råber “røv” rigtig højt nogle gange og slippe af med frustrationerne. Derefter vil du kunne nyde skovturskurven!
    Hold humøret oppe.
    Knus fra Kirsten

    1. Jamen, hvem vil ikke gerne se godt ud OG løbe? ;.-) Nå men jeg bliver vist nødt til at spørge Tommy om baldeøvelser også. Badesæsonen nærmer sig jo… Det skal nok blive muntert, hvis jeg skal ud i noget lettere akrobatisk OG have gang i remedier på én gang.
      Har også tænkt på, at vi skulle danne en klub. Sådan for at muntre hinanden lidt op…
      Vender lige tilbage på det der med opbakning til Furesøen rundt. Vejrudsigten lover ikke godt. Og selvom jeg kunne få noget godt ud af at få råbt masser af grimme ord udover vandet og få skræmt tilfældige og uskyldige forbipasserende!
      Knus til dig 😀

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s