Et sjældent møde med hospitalsvæsenet

I går var jeg med storepigen på Rigshospitalet til kontrol på Hjertecenterets børneambulatorium. Det skal vi med et par års mellemrum, da hun har fået konstateret en mindre “ting” med mitralklappen, som lukker mellem venstre forkammer og venstre hjertekammer. Den lukker nemlig ikke helt til, der er lidt tilbageløb, og klappen laver ligesom en lille fold. Derfor bliver hun holdt under observation.

Det er jo fantastisk, at vi har et sundhedsvæsen, hvor det er muligt. Det er fantastisk, at vi bor i et samfund, som har råd til og prioriterer sådanne kontrolundersøgelser, og ikke bare venter på, at der sker noget slemt. Især sygehusene er ramt af voldsomme nedskæringer i disse sparetider, og derfor er min glæde omend større, at vi ikke spares væk.

Når man rammes af sparekniven, er det svært at bevare det gode humør og glæden. For man kan jo ikke forstå, hvordan lige de ramte ydelser og områder kan “betale” igen. Samtidig med at man regner med, at der vil blive ydet samme service.

Derfor var kontrollen i dag en endnu større glædelig oplevelse. Man mødes af lægesekretærer med overskud og smil på munden, vi bliver hentet af den sødeste unge sygeplejeske, som måler, vejer og tager hjertelyd, mens hun har overskud til lige at sludre med min 15-årige datter, som er lidt betuttet ved situationen. Men den søde sygeplejeske får løst op og hyggesludret om skolen nu og den nærmeste fremtid for storepigen. Så kommer lægen – Anders – og mon ikke han har læst på lektien. Han har været hele journalen igennem, stiller nogle opklarende spørgsmål og går i gang med at skanne. Mens han hele tiden fortæller, hvad han ser, besvarer alle mine spørgsmål, har tid og overskud til lidt sjov og er i det hele taget fantastisk sød. Så vi slapper rigtig meget af, og så selvom han med et beklagende blik siger, at vi skal sørme komme igen om nogle år. Selvom det bliver på voksenambulatoriet. Men dér er de vist også søde og flinke, mente Anders. Med endnu et smil på læben og sagt uden nogen garanti. 🙂

Og komme igen det gør vi så gerne. For den venlighed og varme vi blev mødt med, vil man gerne opleve igen. Jeg synes, at de er fantastiske de mennesker, som arbejder derinde. Der er sikkert også nogle, som af og til har dårlige dage, men grundlæggende præger man hinanden på en arbejdsplads. Og Hjertecenterets børneambulatorium må være en god arbejdsplads, når der findes en Anders og en Miriam.

image

Advertisements

7 thoughts on “Et sjældent møde med hospitalsvæsenet

  1. Dejligt at høre. Sådan nogle guldkorn trænger de til, derude. De får flest tæsk, jo. Det er ind imellem som om medierne ligger på lur for at finde på noget, de kan bebrejde de sundhedsprofessionelle.
    KH Helle

    1. Og lige netop derfor er jeg så kisteglad for at opleve disse fantastiske mennesker, som tager så godt og så glade hånd om os. Vi glæder os jo til, at vi skal derind. Trods at det ikke er den fedeste situation, hvis det en dag er værre.
      Kh Katrine

  2. Hvor er det dejligt at læse sådan en positiv historie. Det er så vigtigt, at man i jeres og lignende situationer bliver mødt med åbenhed og overskud og det kræver virkelig nogle gode og engagerede mennesker!
    Håber alt går vel med din datter – det skal det nok! Og godt at være i trygge hænder, når det skal være.
    Får du løbet? Hvordan går det med knæet? Tænkte på, at vi da godt kunne tage en hygge-tur sammen en dag – med de sorte hunde? 😉

    Knus fra Megan

    1. Hej Megan 🙂

      Andrea har det fint. Vi er ikke bekymrede, men hun skal bare kontrolleres og følges. Hvis det så en dag ser anderledes ud, tager vi stilling til det. Jeg går – heldigvis – ikke og er bekymret til hverdag. Men det er også deres fortjeneste på børneambulatoriet, for vi går derfra og er trygge.

      Jeg har ikke været ude at løbe siden tirsdag. Men jeg har cyklet, og knæet føles meget bedre. Jeg forsøger mig i morgen eftermiddag med en lidt længere – og langsom – tur.

      Det kunne være så hyggeligt at mødes en dag med hunde og løbesko. Lad os mailes om det. 🙂

      Knus Katrine

  3. Godt at høre om positive oplevelser i det danske sundhedsvæsen – dem synes jeg ikke altid man hører så meget om, desværre.

    Jeg er jo selv sygeplejerske (godt nok speciale i hæmodialyse) og bliver altid glad for at høre om gode oplevelser selv om det ikke er hos mig. Jeg vil også gerne rose dig for at tage dig godt af Andrea og sørge for hendes kontroller, det er så trist når man får patienter ind til behandlinger som kunne være undgåede hvis de havde overholdt kontrollerne.

    Måske er der håb om at hun kan vokse sig fra det?

    Knus Kirsten

  4. Hej Katrine.

    Tak for dit indlæg. Det er altid rart at have patienter og pårørende, der er engagerede og interesserede. Med en indstilling som jeres er det også meget lettere, at få gode oplevelser i sundhedsvæsnet.
    Din historie giver hele vores ambulatorie et løft.
    Og endnu engang tak fordi du taler de tilfredse og glade patienters sag.
    Held og lykke fremover til dig og Andrea.

    VH Anders

    1. Hej Anders

      Det var så lidt. Vi skal huske og rose og ikke kun brokke os. 🙂 Og det var bare godt at være inde hos “jer”. 🙂

      Men hvordan du har fundet frem til mig, kan jeg godt undre mig over? Men dejligt at du gjorde, så du fik rosen. Du fortjener den.

      Mange hilsener
      Katrine

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s