Back on track?

Jeg havde fået tilbudt et startnummer til Ekstrabladets Cityløb her til aften, men takkede pænt nej. Jeg var bange for at blive revet med af stemningen (det sker jo!) og så løbe hurtigere, end mit knæ kunne klare på nuværende tidspunkt. I stedet blev det til en “kedelig” tur i skoven i regnvejr, hunden, mig og Michael McDonald.

Han kom med denne gang, fordi det var hvad iPod’en spillede, da jeg tændte den. Fedt nummer med dans i, så det gav mig lidt spark i benene. Men det skulle kun være en kortere og roligere tur, så knæet ikke blev belastet. For der er ingen tvivl om, at de andre gange, hvor knæet har sagt fra, har været, hvor jeg har løbet tempo eller interval, og sikker – helt klart – mere end benene kunne klare.

Så jeg pakkede uret væk under jakkeærmet, så jeg ikke kastede et blik på det af og til. Det var faktisk rigtig rart. Ikke noget pres om nogen præstation. Kun mig, hunden og MM i den nyudsprungne og våde bøgeskov. Phuuuii, hvor den duftede. Den lugtede simpelthen så godt.

5 km på lige under 30 min. Det er faktisk ok at løbe kortere ture. Men jeg mangler noget. Det er, som om hovedet ikke helt når at slippe kontrollen.

Advertisements

2 thoughts on “Back on track?

  1. Godmorgen Katrine,

    Godt du kom afsted på en lille tur med dig selv. Lidt har også ret, selvom jeg må indrømme jeg har det ligesom dig, – jeg vil helst løbe lidt længere langsomt.

    Var selv ude at løbe igår, men jeg var så træt, og det var ikke en speciel god tur. Men jeg kom igennem, og tænkte på at det måske netop er de ture hvor jeg slider mig igennem som øger min udholdenhed. Det satser jeg på 🙂

    Håber dit knæ er i bedring, stærkt at du takkede nej til løbet!

    Hav en god dag

    knus Karina

  2. Hej Karina

    Jeg har læst din beretning om din tur. Det er underligt – nogle gange spiller ingenting sammen, men jeg er enig med dig; det er formentlig de ture, som er hårde og som vi ikke føler vi magter, som giver os den mentale styrke til svære tider.

    Og tak – mit knæ er i bedring. Same procedure as last year. 😀

    Knus Katrine

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s