Forbandelser og eder fra heksen

Der har været stille her på bloggen i nogle dage. Det har selvfølgelig sin årsag. Siden min løbetur i tirsdags har mit knæ ikke opført sig normalt. Jeg er desværre indrettet på en sådan måde, at hvis der er noget, som går mig på eller imod, og jeg ikke kan handle på det eller få det væk, bliver jeg lidt introvert. Sagt på den pæne måde. Herhjemme bliver jeg sådan lettere uudholdelig, selvoptaget, utilregnelig og udadreagerende. Ihvertfald i mild grad. Og smider et par forbandelser og eder i forskellige retninger….mest over mig selv.

Fordi jeg bliver så bange for, at NU er det en skade i knæet eller anklen, som uafvendeligt vil gøre en ende på løb for min side. I familien er der en udbredt historie for slidgigt og nye knæ og hofter, og det gør nervøsiteten mere udtalt. Så i de dage er jeg ikke så nem. Selvom jeg virkelig prøver at skubbe mine bekymringer og nedtrykthed væk, er det svært at ignorere.

Til alt og alles held har denne uge været travl, så de manglende løbeture har ikke været så påtrængende, når dagen alligevel er fyldt op af mange andre ting, som kræver deres. Men når roen sænker sig, melder rastløsheden og den manglende motion sig. Og mit knæ har ikke indbudt til løbeture. Selvom helt til torsdag synes jeg egentlig, at det gik fremad, og jeg lagde ikke mærke til knæet, når jeg gik rundt. Men i løbet af torsdag aften og lørdag kunne jeg mere og mere “mærke” knæet hele tiden. Så lørdags løbetur blev til en gåtur med lillepigen og hunden i skoven. Løbemusen havde ellers lokket med lang tur i Tokkekøb hegn og St. Dyrehave, og det ER jo bare hyggeligere at løbe med en god veninde. Men nej – det skulle ikke være.

Her lørdag havde jeg virkelig håbet og regnet med, at NU kunne jeg godt tage en kortere, langsom tur. Men eftersom jeg kan mærke knæet bare jeg går rundt, besluttede jeg at lade være. Øv. Lige nu er det bare træls. Og mandag ringer jeg til en fysioterapeut og håber på en hurtig tid. Så starter kampagnen Vi cykler til arbejde på mandag, så i det mindste kommer jeg til at cykle en del mere end normalt. Og så må jeg vist til at kigge ned i FitnessWorld igen.

Men bøgen er sprunget ud, og der er stadig anemoner at plukke i skoven….

Billede0312

 Billede0299

Advertisements

8 thoughts on “Forbandelser og eder fra heksen

  1. Hej Katrine,

    Jeg føler virkelig med dig. Hvor er det bare træls og synd for dig. Men godt du ikke presser din krop og knæ yderligere. Håber fyssen kan hjælpe dig.

    Tror du det er slidgigt du har i knæene/knæet?

    Hm…. ja, kan fortælle at min kæreste har en skiskade i foden, som hun fik en binyrebarkindsprøjtning imod her først på året. I går ville hun løbe vores lille tur “Sløjfen”, men måtte vende om pga. smerter 😦 Jeg kan også mærke mine knæ er trætte. – Håber lidt “fælles smerte” kan lindre lidt?

    Fitness World er en god idé. Mit styrkecenter har holdt modet oppe for mig, og gjort at jeg har kunnet holde mig i nogenlunde form. Du må forsøge at glemme det du ikke kan og glædes over det du kan (jeg ved godt det er svært….)

    God bedring med dig og nyd søndagen

    Knus Karina

    1. Godmorgen Karina

      Tak for de trøstende ord. Det hjælper jo altid at få ægte medfølelse. 🙂 Jeg har da også tænkt på både dig, Kirsten Nordbo og Mette Hartwig de sidste par dage. 🙂

      Jeg tror egentlig ikke, at det er slidgigt. Jeg har altid haft en “svag højre side” efter en ledbåndsskade for mange år siden, som jeg lige gentog. Men allerede her til morgen synes jeg, at knæet føles bedre. Nu skal vi til konfirmation i dag, så en lille testtur kan jeg ikke nå. Men jeg er optimistisk og satser på, at det er en overbelastningsskade som sidste sommer. 🙂

      God søndag til dig! Her er vejret dejligt med sol fra morgenstunden og en lovende temperatur.

      Knus Katrine

  2. Hej Katrine

    Jeg slog mit knæ på en skiferie for 4-5 år siden – fik aldrig undersøgt hvad der skete, da jeg efter en dags hvile kom igang igen. Men sidste vinter bøvlede jeg en del med det, når jeg havde mit puslingehold til gymnastik, og lå meget på knæ. Og sidste forår var jeg nær ved at tro, at det var slut med at løbe. En hel uge kunne jeg dårligt gå, og var forbi lægen, der heldigvis kunne opmuntre mig med, at det hverken var ledbånd, menisk eller korsbånd, jeg kunne mærke smerter fra. Op til denne pause havde jeg trænet meget intenst med intervaller. Jeg startede langsomt op med at løbe og havde det ok. Men henover sommeren hvor jeg igen satte tryk på mit løb, begyndte det igen at smerte voldsomt. Jeg fik lavet en løbetest og fik nye sko – og har siden da intet mærket til mit knæ ifm. løb (jo, da jeg forsøgte mig med løbebånd).

    Måske en god løbetest og de rigtige sko kan afhjælpe dine knæsmerter?

    Ha’ en god dag.

    Knus LisbethK

  3. Hej Katrine
    Fanden og sgu – nu gik det jo lige så godt. Jeg hepper også på en seriøs løbestilstest. Prøv Kaiser Sport. De har vist noget af det bedste ry. Det kunne jo være, at et par andre sko eller et skoindlæg kunne hjælpe dig?
    KH Helle

    1. Mange tak for jeres støtte og hjælp. 🙂 Jeg var faktisk hos Kaiser Sport for godt et år siden og fik lavet en test. Jeg overpronerer og fik at vide, at mine Nike Structure Triax passer godt til min løbestil. Siden har jeg også fået lavet indlæg (et let nedfalden forfod pga alle de år i høje sko!!). Så…. nu bliver det et besøg hos en fys. Desværre først om to uger. Så får vi se… Men allerede i dag er det bedre og næsten normalt.
      Kh Katrine

      1. Hej Katrine

        Kunne det tænkes, at du trænger til nye sko?

        Da jeg blev testet, mente hun også umiddelbart, at de sko jeg løb i, var de rigtige, men eftersom jeg havde smerter i knæet, ræsonnerede hun, at de ikke var nok for mig, og jeg blev så testet i andre skomærker.

        Håber, at fyssen har lidt opmuntring til dig, ellers skal du måske se på, hvor mange km. du har løbet i dine nuværende sko. De bliver jo desværre ikke ved med at støtte lige godt.

        Kh. Lisbeth

  4. ¤¤#%%/&/(¤#”#!#! Og alle de værste gloser i sproget!

    Hvor er vi dog ens kære Katrine – jeg reagerer lige præcis som du……
    Så min familie har det ikke nemt i øjeblikket.

    Har været ude i fredags i 20 minutter som gik godt, kan dog mærke at der er et eller andet der “sidder fast”i venstre hofte – som om der noget nerve der bliver klemt.
    I går var jeg ude med mine to piger på 9 og 11 (den store er lidt overvægtig) for at begynde at træne dem for første gang. Vi løb 1-2 minutter og gik 1 minut (i alt 30 min)- der mærkede jeg heller ikke noget. I dag tager jeg så 30 minutter for mig selv.

    Skal til fyssen på torsdag – det hjælper altså så meget på sjælefreden at blive behandlet, så tror man altså alligevel på at man kommer ud at løbe igen.

    Jeg har også oplevet at det er den intensive træning som intervaller eller bakkeløb der har “hærget” mig – denne omgang var det intervaller. Men man vil jo gerne forbedre sig og alle vegne står der om vigtigheden af presse sig med intervaller…… Hvordan skal man så løbe dem uden at skade sig?

    Hvor er billedet med Lillepigen i anemonerne dog pragtfuldt!!!!

    Knus og mange tanker fra Kirsten

    1. Hej Kirsten

      Hvor er du sød! 😀 Håber at luften er blevet bedre hos dig. Det er det nemlig her. 😉

      Det lyder ihvertfald som om du – eller “dit” – er i bedring. Det glæder mig. For for h…. er det dog irriterende, frustrerende og alt muligt andet ondt. Hvordan mon din tur i dag er gået? Tror lige at jeg smider dig en mail. 🙂

      Knus Katrine

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s