Hvor svært kan det være? :-D

I denne uge er det ikke blevet til meget løb. Desværre. For jeg ærger mig jo, når jeg ikke kommer ud. Ikke fordi jeg altid har det store og påtrængende behov, når jeg er kommet hjem, ofte træt og fyldt op af dagens indtryk og arbejde. Så skal jeg hive al min vilje op og finde erindringen frem fra alle de ture, hvor jeg er kommet energifyldt, opmuntret og løftet hjem igen. Hvor jeg efter endt tur tænker, at hvordan jeg nogensinde kan undvære disse stunder? Hvorfor jeg ikke har et ubestrideligt behov for at komme ud at løbe en tur hver dag? Ok, hver anden dag? Fordi de giver mig så meget energi, de renser mit hoved for sure og negative tanker, de bringer tanker frem, som ellers ikke kommer til mig, jeg tænker på mennesker, stunder og episoder, som skal tænkes igennem eller ikke har været tænkt på i noget tid.

Dét er det, som får mig ud af døren sådanne dage: Kun tænke på lige netop de tanker, så lige ind og tage tøjet på, ud i bryggerset, hvilke sko skal det være i dag?, indlægssåler i, uret ud i tændt tilstand, så det kan nå at fange satelitterne, jakke eller vest i dag?, hunden er klar, godbidder i ryglommen, kys til børnene og manden, ud af døren, finde hundeselen, af sted på vejen i rask gang, musik, podcast eller stilheden i dag? Så skifter jeg til langsomt løb, kan mærke lungerne trække vejret helt ned, langsomt stiller min krop om til et andet stykke arbejde, den stritter imod – er det her virkelig nødvendigt? – men accepterer bevægelsen. Ned langs folden, vente på frit lejde over Isterødvejen, ind i skoven, til venstre mod Kirkelte eller ad Hingsterhusvej i dag?, vælger efter humør, solen, fornemmelsen, har ofte ingen plan for ruten, tager det som jeg lyster, hunden kigger bagud – til højre nu mod søen? – nej vi ta’r sekser vejen mod Kompasstjernen, efter nogle km har kroppen overgivet sig, nu kører det, tankerne begynder at flyve i forskellige retninger, jeg ville jo gerne have styr på det møde i morgen, så bevidsthed bliv her – men nej, den smutter og overlader pladsen til alt muligt ukontrollerbart, nu ved jeg det ikke engang, pludselig er jeg ved at være ved mit udgangspunkt igen, uret siger små 8 km, det er ok for i dag. Hvad er klokken?, hmm, er der aftensmad?, hvor lang tid har jeg været væk?…..

Velkommen tilbage til virkeligheden, men nu bedre.

Reklamer

5 thoughts on “Hvor svært kan det være? :-D

  1. Super beskrevet – det er jo alt det, man skal huske på de dage, hvor det er svært at komme ud af døren med løbeskoene på.

  2. Hej Katrine
    God morgen til dig! Her skinner solen og jeg håber på stille vejr, så jeg kan komme ud og sidde i den, læse og få sol på næsetippen 😉

    Dejlig beskrivelse af det, løb gør for dig. Jeg har det på samme måde. Det er simpelthen ren terapi!

    Håber du får en dejlig lørdag, måske med løbetur? Jeg har planlagt en!

    Knus fra Megan

  3. Hej alle tre

    Det gjorde mig glad, at I alle kunne relatere til “mit”. 🙂 Det har holdt hårdt i denne uge pga mange andre ting, men sådan er det jo.

    I dag har været en herlig dag med det bedste vejr i lang tid. Håber at I alle har været ude i det – kort eller længe – og har nydt solen og varmen.

    Knus Katrine

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s