Testløb

<iframe width=’465′ height=’548′ frameborder=’0′ src=’http://connect.garmin.com:80/activity/embed/30314855′></iframe>

Jeg har ikke været ude at løbe siden mandag. Grunden har været et knæ, som har givet lyd og været lidt anderledes. Jeg har cyklet en del fra arbejde og til og fra kursus i den forløbne uge, og selv på cykel gjorde knæet ondt ved mere belastning. Så jeg har forsøgt at skåne det og har derfor holdt lidt løbepause.

Men eftersom jeg har lovet sønnen at komme ned til hans efterskole i morgen og deltage i det løb, som hans efterskole arrangerer sammen med den lokale løbeklub, blev jeg nødt til at teste knæet inden i morgen. Så jeg trodsede den tilnærmelsesvise storm og løb over i skoven. Det var næsten efterårsagtigt. Hvem er det, som bestemmer, at det gode vejr er til ugens løb, når vi alle er spærret inde de meste af tiden? Det blev en ok tur, men tunge ben og tungt vejr. Hvorfor – hmmm – jeg har spist for meget i denne uge og ikke sundt nok. De sidste par dage har jeg heller ikke drukket nok vand, så det kan jo være en del af forklaringen. Eller ikke.

Men knæet holdt uden at brokke sig eller gøre andet væsen af sig. Så jeg drager sydpå i morgen. Det er lidt grotesk overdrevent at køre godt 100 km for at løbe 12 for så at køre 100 km hjem igen. Klimavenligt er det i hvert fald ikke. Men hvad gør man ikke, når ens søn synes, at det er hyggeligt og lidt fedt, at hans gamle mor løber med? Så jeg starter bilen i morgen. Om ikke andet er der godt 2 timers alenetid. Der er ikke noget, som er så slet, så det ikke er godt for noget.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s