Stafet for Livet

Nogle ville måske betegne deres gerninger i hverdagen som en slags stafet for livet, hvor man synes, at man giver tingene videre til andre, uden at se det endelige produkt eller resultat. Eller bare hverdagens trummerum som en slags stafet.

Men det er ikke det, som det handler om her. Det handler om Stafet for Livet, som er et arrangement til fordel for Kræftens Bekæmpelse, som i løbet af sommeren vil løbe af staben flere steder rundt i landet. Stafet For Livet er en 18-24 timers holdaktivitet, der sætter fokus på kræftsagen, og en anledning til at mindes dem, der tabte kampen mod kræft og give håb til dem, der kæmper.

image“Nogen” opretter et hold og indbyder andre (familie, venner, kolleger eller andre) til at deltage. Man tilmelder sig et hold, det koster kr. 100,- at deltage og løber eller går så for holdet i løbet af tiden, som stafetten foregår. Der skal være en deltager fra hvert hold på banen hele tiden. Det er ikke en konkurrence, og det gælder ikke om at vinde, men om at deltage, mindes, hylde og i sidste ende samle penge ind til Kræftens Bekæmpelse.

Alt for mange af os har mistet familie, venner eller kolleger, som tabte i kampen. Heldigvis kender nogle af os også nogle, som har vundet. Men der er ingen tvivl om, at vi kommer tæt på den sygdom på et eller andet tidspunkt i vores liv.

Jeg har mistet en faster og en moster. Jeg har en faster, som har overlevet. For at mindes og for at hylde, og ikke mindst for at hjælpe til og gøre noget (og i sidste ende måske være med til at gøre en lille forskel) har jeg oprettet et hold til stafetten i Gribskov. Holdet hedder Team Run for Life (ikke et ord om manglende opfindsomhed eller kreativitet) :-), og alle er velkomne til at støtte holdet ved at give et bidrag eller måske tænde et lys. Man kan læse mere om det hele på Stafet for Livets sider.

Holdet er for mig et minde om min faster Irene, som døde efter en lang kamp mod brystkræften.

Reklamer

7 thoughts on “Stafet for Livet

  1. Hej Katrine

    Det er en god sag og jeg vil også gerne løbe for det. Jeg har mistet min far til kræft og savner ham til stadighed. Ville gerne løbe for både ham og de andre, som også tabte kampen.

    Jeg vil se, om jeg kan stable et hold på benene. Hvor mange skal man være på et hold?

    Knus
    Megan

  2. Jeg prøver at samle et hold via Facebook (som du vil kunne se). Håber det lykkes! Måske ses vi i Gribskov? 😉

    Endnu et knus

  3. Hej Megan 🙂

    Jeg ved ikke, hvor mange man skal være. Men eftersom der skal være en deltager på banen hele tiden i løbet af de 18 timer, så må det vist være godt at være en del. 😉

    Men hvis du har lyst, er du mere end velkommen på “mit” hold. Jeg anser det ikke mere for mit, end at jeg har oprettet det. Jeg har valgt Gribskov-stafetten, fordi datoen passede godt i forhold til eks. Lyngby-stafetten, som er d. 12. juni, hvor jeg skal løbe Broløbet. Det ville være SÅ hyggeligt, hvis du havde lyst. 🙂

    Men ellers er der også en stafet i Næstved i slutningen af august. Det var jo en mulighed for dig, hvis du vil have noget i ‘”nærheden”. Så kommer jeg bare og løber med på dit hold. 😉

    Knus
    Katrine

  4. Katrine, det vil jeg faktisk meget gerne! :0) Det kunne da være smadder hyggeligt.
    Nu har jeg dog sat en “annonce” op på Facebook, men lad os se, om der kommer nogle tilmeldinger.
    Var det den 19. juni?

    Knus Megan

    1. Jeg synes jo også, at det ville være virkelig dejligt. “Dine” tilmeldinger kan jo bare være med også. Men nu kan du se hvad der sker… Ellers ville det glæde mig rigtigt meget. 😀

      Det er fra lørdag d. 19. juni kl. 15.00 til søndag morgen kl. 9.00. Så vi må vist hellere have et par telte og nogle soveposer med. 🙂

  5. Hvor er det et smukt initiativ.
    Ville ønske jeg kunne være med, men må så nok nøjes med at tænde et lys.
    Jeg mistede min svigerfar til kræften.

  6. Det ville jo være så hyggeligt, hvis det liiige havde passet med din ferie herhjemme og du så liiige kunne løbe med. 😉

    Men mindre kan jo gøre det. Tænd et lys, og hvis du vil, giv en donation til “mit” hold. På den måde får vi samlet mere ind.
    Du skal bare klikke på Team Run for Life her og på giv støtte: http://www.stafetforlivet.dk/vishold.aspx?hold_ID=582

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s