Weekend, weekend, weekend…. :-)

Der var været stille her på bloggen de sidste par dage. Jeg har haft travlt på arbejdet, kommet sent hjem og har ikke været ude at løbe. Faktisk har jeg haft et lidt hævet knæ og den “gamle” fornemmelse i det siden min turbo-tur 🙂 i tirsdags. Jeg VED jo, at jeg skal passe på det. Jeg har et par gange løbet for “voldsomt” og er endt med en overbelastningsskade i højre knæ. To gange. Men kan jeg lære det? :-/ Så jeg har cyklet hjem fra arbejde onsdag og torsdag, hvor jeg alligevel var sent færdig. Det er godt nok kun 15 km, men jeg får alligevel pulsen op, og det har skånet mit knæ i to dage. I dag har jeg så holdt en fridag – landede mellem dovenmonstret meldte sig og knæet trænger til en dag mere – og selvom skoven trak, tror jeg, at det var en klog beslutning.

På min tur hjem i går i regnvejr duftede alt af forår. Den der lugt, som minder om solopvarmet jord, støv, som skal vaskes væk og planter, som har udfoldet deres blade, som skal have vand. Derfor var det med et stort smil, at jeg cyklede hjemad i myldretidstrafikken, fik frisk luft, mens de andre sad indeklemte i deres biler, fik vand ovenfra, havde ikke regntøj på (pyt, jeg skulle jo hjem) og blev mindet om alle de cykelture i regn i min fordums ungdom, hvor jeg NÆGTEDE at tage regnbukser på (som det var jo for pinligt at møde op i og hellere at nå frem med plaskvåde cowboybukser, som først blev tørre efter et par timer, hvor lårerne i mellemtiden var smaskrøde af kulde).

Så jeg blev underholdt i regnen af mine tanker om dengang og havde Gwen Stefani i ørerne. Hvorfor lige hende i går? Hmmm, det er ikke altid til at backtracke, hvorfor jeg spoler ind på det ene eller det andet, når jeg starter. Lyst, humør, andre tanker….

Nu er det weekend efter en kortere uge. Men alligevel tiltrængt. Jeg glæder mig til sommeren…

Aftensmad i Lysemose juli 2009Billedet er fra sommerferien i Lysemose ved Kerteminde, juli 2009.

Advertisements

4 thoughts on “Weekend, weekend, weekend…. :-)

  1. God morgen Katrine
    Ja, dejligt det er weekend. Jeg trænger! Havde planer om at sove lidt længere i dag, men det gik bare ikke. Så jeg er tidligt oppe og nyder en smuk morgen og en god kop kaffe.
    Surt med dine knæ. Du skal nok passe ekstra på lige nu. Så er det godt, du kan cykle og det synes jeg faktisk også er skønt. Min cykel er også forårsklar, men i eftermiddag skal jeg nu løbe!!! Jeg ville have været ude i går, så jeg løber hver anden dag, men det var ret koldt og jeg havde ondt i halsen. Det er heldigvis ovre nu, så jeg er klar!!!

    Skønt sommerbillede. Åh, jeg glæder mig også, men nu skal vi altså lige huske at nyde foråret. Lige nu!

    Knus og god dag til dig
    Megan

    1. God morgen Megan 🙂

      Jeg er også kommet tidligt op for en gangs skyld. Manden var ude i går, så han er ikke sit normale friske jeg. Så jeg tager tjansen med Anna og morgenfjernsyn. Det er nu heller ikke så ringe endda, når nu kaffen er friskbrygget, og det er en smuk morgen, som du skriver.
      Jeg prøver en rolig løbetur senere. Mit knæ lader ikke høre fra sig her til morgen, og Karla trænger også. 🙂
      Jeg synes også, at vi skal nyde foråret, men det falder heller ikke svært på en morgen som denne. Luften lover vist lidt lunere vejr, som ellers har ladet vente på sig. Jeg trænger til den lune krog et sted i haven med en god kop kaffe og sol i ansigtet.
      Knus og en god dag og løbetur til dig 🙂
      Katrine

  2. 🙂 Har lige stået og glanet langt ud på en solplet på terrassen og overvejet, hvornår mon jeg kan tage min morgenmad med derud?
    Surt med dit knæ. Håber det er bedre igen.
    God weekend
    KH Helle

    1. Hey – jo tak. Knæet er absolut bedre. Håber du fik slikket lidt sol til morgenmaden. Det er for fedt med måltidet ude.
      God søndag til dig 🙂
      Knus

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s