Årets hidtig varmeste dag – huh?

som jeg så tilbragte indendøre – hele dagen! Formiddagens intervalløb blev endda gennemført på løbebånd, fordi jeg ikke havde fattet, at det ville blive så godt vejr, og dels havde arbejde og møder hele dagen til sent. Så kunne det jo være det samme…

Men intervallerne blev da løbet. Eller måske var der mere tale om en hybrid mellem tempoløb og intervalløb. 3 min. opvarmning i stille og roligt tempo, derefter et par km i 6.15 min/km. Så gik det løs med 3 intervaller på 1 km med mellem 500-700 m hurtig gang og langsomt løb i mellem intervallerne for at samle energi.

Det gik egentlig ok, men det er ikke hyggeligt. Så er det sagt. Jeg kommer aldrig til at synes om det. Jeg synes, at det er irriterende, at jeg synes, at det er så hårdt. Så at sige, at det er et nødvendigt onde er mildt udtrykt. Men jeg gennemførte det.

I dag var det Murakamis bog Hvad jeg taler om, når jeg taler om at løbe, som fulgte mig i ørerne. Jeg fik fat i den som lydbog på biblioteket for noget tid siden, netop fordi den forhåbentlig kunne være både inspirerende og tankevækkende i hårde tider. Pudsigt nok synes jeg, at jeg bider mere mærke i visse passager i bogen, når jeg lytter til den. Jeg har ellers altid ment, at jeg var langt mere visuel og taktil end auditiv. Haruki-Murakami-1I dag bed jeg mærke i, at Murakami fortæller, at han så let som ingenting tager på, hvis han ikke gør noget. At denne tilstand er meget uretfærdig, fordi hans kone kan spise hvad som helst uden at tage på. Selvfølgelig er det en sandhed med modifikationer, da kroppens regnskab er meget enkelt; det som ryger ind og ikke bliver brugt, sætter sig på sidebenene. Men jeg kender det da; at kende personer, som virkelig kan spise en masse, både mad og søde ting, uden at tage på af det. I sidste ende er det et spørgsmål om forbrændingen, og uretfærdigt som det er, er der bare nogle, som har en bedre end os andre.

Men Murakami får den vendt om, så han faktisk synes, at han er heldig. Heldig fordi han er født med denne tendens til at tage på i vægt. Magen til positiv person! 🙂 Derfor er han jo nødt til at træne hårdt hver dag, passe på, hvad han spiser og lade være med at skeje ud. I sidste ende medfører alle disse anstrengelser nemlig, at forbrændingen stiger, man bliver sundere og stærkere og måske i et vist omfang formår at sinke aldringsprocessen. Der er han (jeg!) heldig, fordi “de andre” ikke gør det samme for at holde vægten. De behøver ihvertfald ikke gøre noget.

Jeg er vel nok heldig!

Advertisements

8 thoughts on “Årets hidtig varmeste dag – huh?

  1. Hej Katrine,

    Murakami, han er min helt. Man kan ikke lade være med at holde af ham, fordi han er så klog på en ydmyg og kærlig måde. Jeg er sikker på han er et godt menneske.

    Jeg trøstede mig også meget over den passage du nævner. At man måske er heldig, fordi man er nød til at gøre en indsats for ikke at blive for tyk. At det i sidste ende gøre at man bliver sund.

    Får helt lyst til at læse bogen igen….

    God dag – og dejligt det er fredag!

    Knus Karina

  2. Jeg kan kun anbefale, at du prøver den på lydbog. Jeg har nemlig også villet læse den igen, men fordi sætningerne ofte er så mættede med ting, som kræver eftertænksomhed, gik jeg lidt død i den som godnatlæsning. Derimod har jeg fuld gang i den som lydbog, jeg er faktisk snart færdig, og det er jo lidt ærgerligt.
    Det er herligt at det er fredag…..God dag til dig også.
    Knus
    Katrine

  3. Hej Katrine,

    Intervalløb er et meget nødvendigt onde. Jeg er ikke så hurtig en løber, hører altid om de der løber 4min/km når de løber langsomt…… Men har affundet mig med det.

    Jeg har dog oplevet her i vinter at hamsterhjulet har et formål – nemlig intervallerne og tænk, jeg er blevet hurtigere.

    Mine første intervaller var på 9 km/t, idag er de på 11,6 km/t efter ca 2 månederhvor jeg løber dem en gang om ugen. Det synes jeg nu er meget godt gjort!

    Så klø på og tænk på at “smerte er svagheden der forlader din krop”. Og vælg at det er godt for dig – for som der stod hos May-Britt en dag: Smerte er uundgåelig, men lidelse er et valg.

    God ide med lydbånd, jeg plejer at høre musik på løbebånd. Jeg kan nok heller ikke få den slags her i finland på et forståeligt sprog. Har aldrig læst løbebøger og det kunne være at jeg skulle prøve. Hvad kan du anbefale?

    Knus,
    Kirsten

  4. Hej Kirsten
    Dejligt at du lød høre fra dig igen. Det er jo ikke lige sådan, at jeg kan kigge forbi din blog og se, hvordan det går. Med det hele. 🙂
    Jeg er også i den accepterende fase mht. tempo, og jeg synes, at du kan fremvise et virkelig godt fremskridt i tempo på intervallerne. Det er rigtig flot. 😀
    Du kan evt. finde lydbøger på iTunes og ellers kan du finde et indlæg her på min blog for et godt stykke tid siden, hvor jeg listede løbebøger op, og Karina havde en eller to tilføjelser…
    Håber ellers din skade er helt væk og alt kører for dig.
    Knus
    Katrine

  5. Ikke om jeg kan komme i gang med intervaltræning. Jeg stadigvæk det er så sjovt, at løbe, så jeg blot bliver ved med, at løbe i stedet for alt det stopperi.

    Jeg bliver også hele tiden hurtigere og hurtigere .. og kan holde flere kilometer med samme hastighed. Jeg bliver vel interval løber, når jeg ikke bliver hurtigere blev ved, at løbe af sted.

    Vedr. Murakamis bog synes jeg ikke den har givet mig noget som løber. Som løbebog er den helt i bund. Som bog til afslapning og filosofi er den god. Jeg har den selv som lydbog.

    Jeg er langt mere sulten efter jeg er begyndt på, at løbe over 30 km. om ugen. Faktisk er det en smule belastende. Hele tiden og igen er jeg sulten.

    jeg glæder mig så over, at jeg nu er blevet så aktiv, at jeg kan spise alt det skrammel, der nogle gange komme i munden. Fx som torsdag og fredag, hvor jeg spiste en hel rulle Digestive med chokolade om dagen. De var på tilbud i Lidl, så jeg skulle lige prøve dem.

    Kirsten: Hvad skal du bruge løbebogen til? Hvad er dit løbeniveau og hvad er dit kendskab til ernæring og anatomi?

    Jeg har læst over 15 bøger om løb. De har allesammen deres styrker og svagheder. Jeg mener ikke, at man kan anbefale én løbebog som alle mennesker/løbere vil have glæde af. – På samme måde med, at der ikke findes ét træningsprogram, som virker til alle.

  6. Hej Hammy

    Jeg har det som dig. Jeg kan også langt bedst lide de lange rolige ture. Men efter en tid så mærker man ikke nogen formforbedring og så er det, at man skal til at give kroppen lidt chok-behandling, så den kommer op i næste gear. Hvis det er det, man vil, altså. Mange har det sikkert fint med bare at løbe og nyde det. På et tidspunkt tror jeg, at alderen også vil gøre sit til, at man bare accepterer tempoet og at man ikke kan blive ved med at forbedre sine tider.

    Det er mange løbebøger, som du har fået læst. Kan du ikke give titlerne videre? Vi leder jo alle efter inspiration og kilder til at booste vores motivation. 🙂 Og jeg er enig; alle løbebøger applerer ikke til alle, men der er nogen til de fleste. 🙂

    Mange hilsener
    Katrine

  7. Jeg “nøjes” ikke med de lange langsomme ture, dem er jeg faktisk ikke helt vilde med.

    Mine favoritture er 16 – 18 km. ture, hvor jeg løber i et tempo der gør, at jeg presser mig lidt i tempo.

    For at blive hurtigere er jeg begyndt, at løbe tempoturer. Passer sig bedre, når jeg træner til maraton.

    Vedr. bøger så skriver jeg løbende om de bøger jeg har læst på min blog .. så bare læs med 🙂

    http://www.motionsblog.dk/om/ har jeg en komplet liste over (relevante) bøger jeg har læst

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s