Forårsdebut på cyklen – og med mobilbarsel

I går skulle jeg cykle hjem fra arbejdet. En lille tur på 15 km, men efter at vejret ikke helt har artet sig, som jeg vil, kræver det lidt andet påklædning og fodtøj end ellers. Samtidig havde jeg fået en ny mobil. Ja, det er skam store ting for mig, som ellers “bare” har arvet ungernes mobiler, når de har haft et ubestrideligt behov for en ny. Men denne gang skulle jeg have en ny. Der var nemlig ikke lige en brugt på bedding. Så jeg fik bestilt en slide med et godt kamera fra Nokia, som jeg har glædet mig til at komme tilbage til. Jeg kan nemlig bedst forstå deres opbygning.

Til cykelturen: Jeg havde kigget på et kort for at finde en lidt mere inspirerende tur hjem end den lige ud af landevejen, som jeg også kører i bil. Den er kedelig. Så jeg fandt noget, som så ud som en lille vej bag om Allerød og nordpå i min retning.

Billede0000 Efter godt 3 km kom jeg til Vejs Ende. Dét burde nok have gjort mig lidt urolig og mistænksom for vejens beskaffenhed, men som man siger: Lykken står den kække bi. (Eller noget lignende…) 🙂 Til at starte med så det fornuftigt ud. Først asfalt på en lidt smallere vej, absolut fint og kønne, idylliske omgivelser. 

Billede0001Så op i svinget, og så blev det vådt, tungt grus men befarbart. Stadig ok, tungt at cykle der, men så giver det jo mere til lårbasserne. Jeg var lidt skuffet over solens opførsel. Efter at have skinnet hele dagen, mens jeg sad indenfor, glimrede den nu ved sit fravær.

Billede0002 Lige efter denne kurve mødte jeg 10-12 rådyr, som faktisk bare stod og gloede. Til sidst fortrak de, sikkert på grund af synet af min trafikvest. Den lyser jo godt op i landskabet. Men ih – hvor var det kønt. 

Billede0004

Det var så på dette sted, at jeg ringede hjem og sagde til manden, at han nok ikke skulle regne med, at jeg var hjemme efter 45 min., som jeg plejer. Det kom nok til at tage lidt længere tid. På dette sted trak jeg cyklen og overvejede alvorligt at vende om. Men det gør jeg virkelig, virkelig helst ikke. Jeg er jo optimist, så jeg tænkte, at det bliver bedre lige om lidt.

En kort opsummering på den sidste halvdel af turen: Jeg måtte trække en del, så frossen mose til venstre og til højre, mens jeg gik af en smal sti i midten, mødte en hundelufter, som ganske sikkert har undret sig gevaldigt over, hvad jeg lavede ved Børstingerød mose – med en cykel! – indtil jeg til sidst ramte asfalt igen. Dét gjorde mig glad. 🙂 Den sidste hurdle var den sidste 1½ km igennem St. Dyrehave fra Kongevejen til Isterødvejen. Manner, tungt vådt grus igen. Men det tørrer vel op på et tidspunkt?

Jeg synes, at kameraet i mobilos tegner godt. Jeg har endda fundet ud af at hive billederne over på computeren. Slet ikke dårligt. Jeg synes faktisk, at der har været lidt pioner-agtigt over min indsats med begge dele.

Advertisements

3 thoughts on “Forårsdebut på cyklen – og med mobilbarsel

  1. Cykel ja, det kan da heller ikke vare længe, inden min skal pudses af og have sin debut. Jeg har for langt til arbejde til at cykle, men jeg kan godt lide aftenture efter aftensmaden og inden mørket, hvor jeg cykler lidt rundt en 15-20 km. Glæder mig allerede :0)
    God dag til dig.
    Knus Megan

  2. Sikke et eventyr du har været ude i. Jeg hader også at vende om.

    Jeg har også næsten 15 km til job, men der er ikke muligheder for alternative ruter, kun hvis jeg vil cykle længere.

    Dejligt du kom i gang, tidsmæssigt er det effikttivt at bruge transporttiden til og fra arbejde som træning. Du inspirerer til at jeg selv kommer i gang. Det er endnu en sidegevinst ved blogverdenen.

    Synes det er lidt træls at læse at du allerede har fundet ud af det med billeder og mobil 😉 Jeg var jo laanng tid om det. Men det var ikke kun min skyld bilder jeg mig ind.

    Hav en god dag, og må solen skinne på dig i dag

    Knus Karina

  3. Godmorgen til jer to 🙂

    Det er dejligt at veksle lidt med træningen. Nu kom pulsen ikke så højt op på dén tur hjem, fordi jeg gik en del, men noget må den da gi’.

    God dag med sol til jer.

    Knus
    Katrine

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s