Forbandelser fra heksen og hendes korte lunte

Jeg troede simpelthen, at det var løgn her til morgen. Da vækkeuret ringede på den første dag efter vinterferien, som har været god, indholdsrig og afslappende, synes jeg, at det var meget mørkt og meget koldt.

Det sneede fandme igen. Undskyld mit sprog, men nu er det fandme nok. Det ikke bare sneede, men det blæste, og det føg, og det var bare for meget. SÅ meget for meget! Jeg forbandede det langt væk og gik og hvislede grimme ord, inden resten af familien var stået op. Det var jo ikke deres skyld…

Så jeg var meget, meget stille hele morgenen, fordi der var faktisk risiko for, at jeg ville eksplodere. Jeg har været positiv overfor sneen i lang tid nu. Jeg har nydt at gå ture i den, trodset den og lavet en del krumspring for at komme generne ved al sneen, og det den medfører, til livs. Men NU stopper det bare….

Jeg krøb med bilen først til Birkerød med storepigen og derefter på arbejde. Det tog nøjagtigt dobbelt så lang tid, som det plejer. Vejene var spejlglatte, og trafikken sneglede sig af sted. Med god grund. Der var endnu et rådyr, som var blevet kørt ned på Kongevejen, lidt længere fremme mod Birkerød, end hvor jeg ramte ét for nøjagtig en uge siden. Denne bilist var åbenbart fortsat efter påkørslen og havde ladet rådyret klare det selv, for det lå i vejsiden. Ikke på cykelstien, ikke på græsrabatten længere inde, men på selv kørebanen. Det var sgu’ til at få tårer i øjnene over.

Jeg overvejede virkelig alvorligt, om det var en dag, hvor jeg virkelig skulle tage på arbejde. Men nu er det sådan, at jeg jo ikke lige sådan kan tage en hjemmearbejdsdag. Hvad så med alle børnene? Kommer de så hjem til mig? 🙂 Nå, jeg vendte bilen i Birkerød og kørte på arbejde.

Kaos igen. Jeg tror næsten, at halvdelen af de mere end 800 elever på skolen blev kørt her til morgen. Det sidste stykke på vejen til skolen var der kun et spor. Jeg mødte heldigvis hverken modkørende biler eller – endnu værre – HT-busser. Jeg fandt en parkeringsplads og nåede ind på skolen, inden det ringede. I god behold, selvom jeg hader at køre i sådan et vejr og føre.

Mandag morgen er morgenløbsdag med klassen, jeg var da også i løbetøjet, men humøret og lysten var slet ikke tunet ind. Men der ventede en masse forventningsfulde børn, hvoraf mange synes, at det er for dejligt at skulle ud og bevæge sig, inden vi begynder på dagens arbejde. Der er en håndfuld, som er klædt fuldstændig “rigtigt” og praktisk på, og som sidder og tripper. Grundet vejret meldte jeg et max. km ud på 2 km. Dét faldt ikke i så god jord hos den lille håndfuld.

Alle kom ud af døren i forskelligt tempo, ud i snevejret og blæsten. Endnu en gang blev der indskrænket; løb kun rundt om skolen, en rundstrækning på godt 1 km, og ikke ud af cykelstien, som sædvanlig. Det var fint for langt de fleste, for det var koldt, meget koldt. Men desværre var den lille ivrige håndfuld drenge allerede løbet ud af den sædvanlige rute. Og jeg måtte efter. Sneen prikkede i huden og i øjnene. Blæsten rev i kinderne, det var hulens glat, og jeg har endnu ikke i denne sæson løbet i så koldt og afvisende vejr. Men afsted efter drengene måtte jeg.

Efter godt 800 m var de vendt om, som vi plejer ved 1 km-mærket, og var på tilbagevejen, ivrigt snakkende og grinende. De ignorerede fuldstændig vejret og var meget overraskede over at blive hentet tilbage. Hvad var problemet? 🙂 Jamen det var så skønt at se og at opleve. De nød turen, snestorm eller ej? De hyggede sig og nød det sociale element i at løbe sammen. Mit dårlige humør og irritation blev blæst væk, og jeg ærgrede mig så over, at jeg ikke havde et kamera med i lommen, så jeg kunne forvige drengene, som jo bare var ude på en lille morgenløbetur i Lynge i det, som næsten var snestorm.

Vi tog en runde om skolen sammen, for der var jo meget at snakke om. Så hentede vi masser af termokander med varm te til alle de andre, som var kommet tilbage for længst. For sneen – den er der jo kun, når man bemærker den.

Advertisements

4 thoughts on “Forbandelser fra heksen og hendes korte lunte

  1. Jeg havde det ligesom dig i går morges! Orkede bare ikke mere sne. Men endte også med at få en OK dag efter at være kommet på arbejde.
    Dejlig oplevelse du havde med drengene, som bare forstod at nyde det, flyde med og få det bedste ud af snevejret. For det kan man jo! Vi kan lære meget af børn … og dyr 😉
    God dag i dag
    Kh Megan

  2. Jeg tror også, at man nogen gange bare skal lidt videre. Så går det over, fordi tankerne er et andet sted. Og en god oplevelse kan jo rette op på meget! 🙂

    Børn og dyr er – nogen gange – klogere. ;.)

    Kh Katrine

  3. Hej Katrine
    Det er svært “at flyde med” den her uendelige vinter. Jeg tror, jeg er nået til at “finde mig i det” og “have det godt på trods”. Men holde af det kommer jeg ikke til. Det gør al den sne livet for besværligt til.
    kh Helle

  4. Hej Helle

    Og her i morges (torsdag) troede jeg igen, at det var løgn. Kæmpe sneflager dryssede fra en mørk himmel i lin strøm. Og så tror jeg, at din “finde-sig-i-det” er det eneste fornuftige, for det er jo svært at se en ende, når der hele tiden falder mere.

    Så jeg vil tage dit til mig og have det godt på trods. Nu har jeg jo sovet fantastisk i nat og har haft energi og glæde i dag. Så det er jo noget….

    Kh Katrine

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s