Den indre dialog 2

For tre uger siden skrev jeg lidt om, hvordan jeg nogle gange har svært ved at glæde mig til at skulle ud af døren på den lange tur i weekenden sammen med Løbelilly. Hvordan tankerne kredser om, hvordan holder jeg i dag, vil det være hårdt, kan jeg følge med og andre lignende bekymringer, som spænder ben for den umiddelbare glæde ved at skulle løbe en lang tur i selskab med en af de bedste veninder og nyde hendes selskab i et par timer.

I dag var det så anderledes med den indre dialog. Helt anderledes. Hvor fascinerende vort sind arbejder og snyder os, når det vil/er det vi vil? Ihvertfald glædede jeg mig i dag virkelig meget til turen. Allerede i går glædede jeg mig. Og her til morgen var jeg bare klar til en lang tur. Jeg følte mig i god stand; nok søvn, sund mad, en god uge rent træningsmæssigt. Kort sagt: Jeg havde et overskud. Heldigvis havde min veninde planlagt en tur på godt 14 km. Himlen var godt nok grå og truende, det var frostvejr, men næsten vindstille. Jeg fik spændt hundene på snorerne, og af sted løb vi.

Det var tre uger siden vi havde løbet sammen sidst, og derfor var der meget, som vi skulle have opdateret og snakket om. Inden jeg fik set mig om – eller set på uret – havde vi løbet 7 km, og jeg var bare fit og i god stand. Ok vi løber også langsomt. Vi skal jo havde luft til at snakke. Vi skal også have plads til at løbe ved siden af hinanden, og derfor faldt valget af område til udgangspunktet Snekkersten. Der er flere småveje, fortove og stier, som er snefri nu. Her i mine omgivelser ville vi skulle løbe på række, og det er ikke så fedt for snakken.

Turen gik sydpå fra Snekkersten, ned gennem Espergærde og et kort smut om Humlebæk, inden vi vendte næsen nordpå igen. Turen blev på knap 14 km, mit Garmin viste dog kun 12,5 km, men jeg pauserede uret på et tidspunkt, da vi mødte nogle bekendte og glemte at tænde det igen. Surt! Men vi har dobbeltcheck på det; Løbelilly løber også med FR305. Vores knap 14 km tog ca. 1½ time inkl. div. afbrydelser: tissepause (mig, hundene), drikkepause (Løbelilly), snakkepause (Løbelilly og hundene) 🙂 En dejlig tur i et sneklædt landskab, hvor det hele tager sig meget smukt ud. Det er ikke tit, at vi kan opleve en vinter på denne måde.

Dagens nyhed på udstyrsområdet: Jeg har investeret i et par kompressionsstrømper fra CEP. Investeret er vel et godt udtryk: De koster 350,- kr! Jeg har aldrig haft et par strømper, som har været så dyre. (Nej, det eneste par Wolford jeg har, købte jeg på udsalgt) Men CEP-strømperne var fede at have på. De var også svære at få på, men når de sidder der, sidder de der. De glider ikke ned, de drejer sig ikke, og de gør det, som de skal: øhhh, holde alt på plads?

CEP_running_O2max_hvid_sort Jeg ved, at man skal være meget forsigtig på at konkludere på en enkelt tur. Men jeg er for det meste uforbedrelig optimist og har let til begejstring. Og lige nu sidder jeg og har ikke ondt i min achillessene, den er ikke engang øm og stiv, som den plejer at være efter en af de længere ture. Det tegner godt, virkelig godt. Måske de ender med at være hver krone værd?

Reklamer

4 thoughts on “Den indre dialog 2

  1. God morgen Katrine
    Det lyder altså som en fed tur. Som om de 14 km faktisk var nemme og hyggelige. Sådan kan det også være. Det husker jeg fra min træning til 1/2 marathon over broen. Dejligt at få lidt flere km i benene (nej ikke miles! :0)). Jeg glæder mig også til lidt længere ture snart. Jeg stiler bare efter 10 km … så kan man jo altid løbe lidt længere, når man har tid og lyst og mulighed.
    Det er da super med de CEP-strømper! Hvis de kan hjælpe dig i forhold til achillesenen, så du ikke har problemer, så er det jo nærmest billigt! :0)
    God dag til dig.
    Kh Megan

  2. Hej Katrine,

    De fysser vi var til foredrag hos ved SenZone, anbefalede også strømperne. Også selv om man ikke har problemer med achillessenen. Det er noget med at man restituerer bedre efterfølgende. Jeg kunne også godt finde på at købe et par til mig selv af den årsag. Om vinteren kan man jo heller ikke se hvor “noller” de ser ud. 😉

    Dejligt med sådan en positiv løbetur. Måske det hele vender nu. Mere lys, mere energi, farbare veje, kilometer i benene. Jeg tror det!!

    Tak for dine gode kommentarer på min blog. Jeg har stadig problemer med at læse din blog på min Mac. Min kæreste har alm. pc og hun kan sagtens læse din blog. Det er altså ikke vores netværk den er gal med, men min Mac (opreklameret l…)

    Rigtig god dag til dig

    Kh Karina

  3. Hej med jer begge to 🙂

    Som I måske allerede har læst oppe foran, har jeg haft lidt af en lortedag. (Undskyld sproget, men nogen gange må man bare kalde en skovl for en skovl!)

    Men det får mig lidt tilbage til den normale hverdag, når jeg så logger på, og der venter nogle ord fra jer, som jeg skal læse og svare lidt på… Det var faktisk rigtig dejligt, og det er jeg glad for.

    Jeg havde jo mine nye strømper på i dag, da planen var løb med klassen. Og de er faktisk rigtig dejlige at have på. Vel ligesom støttestrømper. 🙂 Jeg er fuld af fortrøstning og håb til den gode indflydelse på min achillesssene – og på andet, som du skriver Karina. Det sagde sælgeren i Løberen i Lyngby også; altså at de var gode til restitutionen. Derfor skal man også beholde dem på i et par timer efter endt løb. Så efter badet er det på igen. Heldigvis tørrer de hurtigt, og man skal vel ikke være sart. Mht. sådanne ting er jeg ikke sart, så det er fint med mig.

    Håber I to har haft en god dag. Tirsdag venter i morgen. Og så skal jeg hente mine YakTrax på mini-posthuset i Superbest…. hvis jeg ellers kommer sikkert derop!

    Kærlige hilsener til jer to og en fortsat god aften
    Katrine

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s