Travlhed i real life – fravær på bloggen :-)

Der har – endnu en gang – været stille på bloggen weekenden over. Grunden er flittig socialisering med kære venner og gode bekendte krydret med en lillepige med feber. Så gik den weekend. 🙂 Nej det har været hyggeligt at se en del mennesker, og lillepigen Anna er faktisk ikke så slem, når hun er syg. Faktisk mere rolig og uden hysteriske anfald, så det var lige før vi nød hendes feberdag lørdag. Men hendes feber satte desværre en kæp i hjulet for den årlige deltagelse i åbent hus til kusine Astrids og kones fælles fødselsdag lørdag. Det plejer at være voldsomt hyggeligt og en kærkommen lejlighed til at få sludret med kusiner, fætre, onkel og yndlingstante. Så det var med vemod, at jeg ringede afbud. De to dejlige kvinder troede, at vi var sneet inde…

I stedet blev det lørdag til en lang tur i skoven med hunden, i en mængde sne, som jeg ikke har set i skoven i de tre år, jeg er kommet der. Højt solskin og en overmåde smuk skov, som ikke er set lignende  hverken i år eller sidste år. Simpelthen breathtaking… Det er svært at forstå, hvorfor flere ikke benytter sig af muligheden. Jeg mødte kun en familie lige i starten og havde ellers det hele for mig selv. (Ja, der hvor mine skridt førte os hen 🙂

Det blev ikke til flere fysiske udfoldelser i løbet af weekenden. Intentionen og den egentlig lyst var der, men drivkraften udeblev, efter en dejlig brunch på Hestkøbgård i kære venners lag. Så faldt der ro over hele familien – og huset, som alle lurede den forskellige steder i huset.

Så lurede mandagen – og februar.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s