Rudolfine atter på matriklen

Der har været lidt stille på bloggen weekenden over. Jeg blev forkølet i torsdag ca. omkring kl. 16.30 og røg ind på sofaen med te, tæppe og en løbende næse. Jeg håbede – i min ukuelige optimisme og naivitet, at den gik nok over til i morgen fredag. Så jeg tog på arbejdet, havde en travl dag og blev mere og mere snottet og busted. Hjem og så gentagelse af torsdagens eftermiddag og aften.

Og lige meget nyttede det. Jeg var blevet forkølet. Igen igen igen bliver jeg fristet til at sige. Jeg hostede også stadig, og så lige en forkølelse oveni. Fedest! Ikke en god måde at starte weekenden på. Jeg havde også en løbeaftale søndag eftermiddag og ville bare så gerne kunne holde den.

Min weekend i korte træk: Jeg har tilbragt den på sofaen, bevæbnet med lommetørklæder, te, tæppe og ild i brændeovnen. Det lyder jo forfærdelig hyggeligt, men når jeg nu helst ville have været ude på en lang tur med hunden og en lang tur i løbeskoene med LøbeLilly blandet med alle de småting, som jeg normalt får fra hånden, er det ligefrem stressende at ligge dér, uden energi, træt, med et ophovnet ansigt og en næse, som kunne lede tankerne hen på et muligt familieskab med Rudolf med den-I-ved-nok-hvad.

Øv! I dag er jeg så hjemme og håber, at jeg kommer hurtigt ovenpå. Jeg har haft en test: En tur med hunden i skoven. Det gik nogenlunde, men jeg er flad og hoster igen. Det gode ved denne dag er, at den viser januar fra sin bedste side: Høj sol, som næsten brænder igennem. Men også kun næsten. Så fik skylaget taget over igen.

Jeg venter, pudser næse og håber på bedre tider. Snarest…

pics 156pics 177

Advertisements

3 thoughts on “Rudolfine atter på matriklen

  1. Øv, stakkels dig. Jeg havde en forkølelse, der bed sig fast i fem uger i efteråret. Men det går heldigvis over. Godt med kamillete, varme tæpper, gode bøger og en god film på dvd’en.
    Tak for bogtitlen, du lagde til mig på min blog. Den vil jeg fluks finde frem til.
    God bedring.
    kh Helle

  2. Øv da, det er bare ikke rart med sådan en forkølelse og så lige til weekenden! Håber du er ved at være frisk igen, så du måske er klar til job igen i morgen. Men ingen grund til at komme for tidligt afsted!
    Flotte billeder. Lidt frisk luft skader jo heller ikke :0)
    Kh Megan

  3. @ Helle; Jeg har hostet siden november, og NU er jeg træt af det. Men det er svært at lægge sig syg fra arbejdet og blive helt frisk. Når man nu ikke føler sig helt slået ned….
    Jeg mener jeg købte bogen til næsten ingenting på amazon.co.uk – det er jo skønt at pundet er så lavt. 🙂

    @ Megan; Ja det er surt at være sløj, når det endelig er weekend! 😦 Jeg har det jo lidt så’n (som mange andre sikkert) at når jeg ikke er slået helt til jorden og ingenting kan, føler jeg mig ikke “syg”. Så får jeg dårlig samvittighed og tager på arbejdet. Bla. derfor har jeg besluttet at blive hjemme i hvertfald i morgen med og håber, at næsen ikke drypper og hosten bliver væk. Og testen for mig er at komme ud i luften. Enten føler man sig bedre eller også kalder sofaen… Nu får vi se…

    God aften til jer begge
    Kh Katrine

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s