The penguin waddles on..

Jeg er signed up for nyhedsbreve fra Runners World, og gennem et af disse fandt jeg ud af, at John Bingham – aka the penguin – har besluttet at stoppe som columnist på Runners World. John Bingham har skrevet mange kloge ord om løb på en måde, hvor han har formået at trække det ned på et plan, hvor vi alle er med. Den helt almindelige løber, som bare løber sine ture og glædes over det og de oplevelser, som følger med.

Han har efterhånden også skrevet flere bøger, hvoraf to er at finde på min reol: Marathoning for mortals og running for mortals. De var meget inspirerende, motiverende og oplysende i starten af min “løberkarriere”. Jeg tror, at det bla. var, fordi John Bingham selv startede fra below 0. Han har hele tiden været meget selvironisk, men stadig saglig og informerende. Det har altid bragt et smil frem, når jeg har læst hans indlæg.

Hans sidste indlæg for Runners World kan læses her: The Butterfly effect. Jeg er ked af, at han ikke er at finde på Runners World længere, men er spændt på, hvor han så dukker op næste gang. Og hvis jeg ikke fik det sagt, så kan hans bøger virkelig anbefales.

Hvad har jeg så ellers lavet de sidste par dage? Jo, arbejdet, hygget lidt og arbejdet. Så i dag nåede jeg lige en times Body Bike med en af Madmuserne hos Dennis i Allerød Fitness World. Se dét var en af de mere underholdende instruktører….selvom jeg ikke deler hans musiksmag. Vi hørte meget tysk heavy, og ja – Rammstein. Da han bad om musikforslag til næste gang, turde jeg simpelthen ikke sige: Hvad med Take That’s Greatest? Nok ikke helt hans butik.

Men tæsket igennem blev vi. Og til min tilfredsstillelse sad de to fyre på min højre side og gispede mindst lige så meget som mig og klynkede også. Fedt, ikke at være den eneste på dét hold.

Og ja – hvad med min achillessene? Den har det virkelig fint. Ihvertfald i forhold til dens tilstand den sidste tid. Jeg har passet mit vippebræt, og hvis det er det, som har forårsaget forbedringen, så er det jo fantastisk. Jeg kan da i samme ombæring godt ærgre mig en god del, fordi selvsamme vippebræt har jeg jo faktisk haft i mange år. Uden at bruge det…..

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s