Travl aften i køkkenet

Jeg ved ikke rigtig, hvad der sket i køkkenregionerne her hen under sen-eftermiddagen. Det begyndte med, at jeg skulle have bagt brød. Dejen havde stået og langtidshævet på køkkenbordet hele eftermiddagen og var klar til lidt efterhævning. Faktisk to gange dej. For oprøret mod sundhedsbølgen her på matriklen er stigende. De kræver også hvidt franskbrød, og det endda med smeltet smør og mælk i dejen. De vil ikke “nøjes” med mors grovbrød, som faktisk ikke er særlig groft endda.

I mit hverdagsbrød er der en skøn sammenblanding af, hvad skabet kan byde på af: speltmel, hvedemel med skallerne malet med, havregryn og af og til græskarkerner. Jeg synes for det meste, at det lykkedes godt, men de piver og hyler op om farmors franskbrød og gamle dage og alt muligt andet.

Så i dag skulle der bages forskellige brød og boller, og når ovnen nu var i gang, kunne jeg jo lige lave en portion ingefærkiks til aftenteen. Det var så også lang tid siden, at vi havde fået saltede mandler, så de røg ind i ovnen efter ingefærsmåkagerne. Endelig havde min mand to kg cherrytomater med hjem i går, og dem kunne vi jo ikke nå at spise. Derfor står der en bradepande med snart langtidsbagte tomater i ovnen nu, som er klar til en salat i morgen aften.

Men så er køkkenet også lukket for i dag.

Advertisements

3 thoughts on “Travl aften i køkkenet

  1. God morgen!
    Så køkken-aktiv du har været! Dejligt når man først er i gang …
    Kan du have en god dag. Her stormer det som bare pokker, sneen fyger og jeg … er blevet overmandet af den forkølelse, der ellers bare har ligget og luret så stille 😦
    Så der er indedag på programmet for mit vedkommende.
    Kh Megan

    1. @Megan – Øv med din forkølelse. Den kan hænge ved i lang tid i denne kolde vintertid. Håber at du snart er fit til udeliv igen.

      @Karina
      Hvordan grød? Til dejen? Kan du ikke forklare lidt nærmere? Det lyder rigtig spændende.
      Og enig med dig i musikken – den kan virkelig få humøret op og benene i gang. Og jeg synes også lige nu, at januar burde beskæres (som alt andet bliver det) til 15 dage.

      Kh og god aften til jer begge
      Katrine

  2. Hej Katrine,

    Uhm sikke meget dejligt mad du har fået lavet.

    Jeg har det ligesom dig når jeg bager. Jeg putter bare i dejen og mærker om dejen virker blød og god.
    Jeg er begyndt at koge lidt grød, som basis for dejen, det er godt synes jeg.

    Den salat lyder også god, jeg er vild med spidskål.

    Når det er så koldt gælder det om at finde andre glæder end de sædvanlige…Jeg tænkte på det på vej til arbejde i dag. For eksempel hvor glad man kan blive af god musik. Det er bare med at fyre op for det— for lige nu synes jeg januar er lang….

    Hav en god mandag

    Kh karina

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s