Fordele ved ulemper?

Da jeg i eftermiddags talte med en af mine dejlige og kloge veninder, klagede hun lidt over, at hun (endnu) ikke havde haft tid til at slappe “ordentligt” af. Altså de dage i en ferie, hvor man har tid og mulighed for at læse bøger, lave ingenting, se film, som man ikke har nået, og alt det der, som vi hver især, gør for at få koblet helt af.

Julen har sit eget program, som andre ferier ikke har. Mange har faste traditioner for, hvad de skal og gør lillejuleaften, 1. juledag, 2. juledag og ikke mindst juleaften og –sdag. Derfor er det meget sværere at få tid til den så tiltrængte afkobling.

Så var det lige, at jeg tænkte: Måske er det slet ikke så skidt, at det ikke er godt for noget, at jeg har været sløj faktisk fra før jul? For jeg har fået koblet af. Big time! Jeg har faktisk været opbevaret horisontalt hele to døgn. Jeg har fået læst flere bøger, jeg har fået set flere Harry Potter-film med storepigen, for jeg var håbløst bagud, og dem elsker hun. Jeg har set en masse godt og sikkert også dårligt eller ihvertfald betydningsløst fjernsyn, men for pokker – jeg har koblet af. Fuldstændig.

Så der er ikke noget, som er så skidt, så det ikke er godt for noget. 🙂

Og så har jeg jo også været i skoven i dag…

pic 020pic 026  pic 027 pic 028

Advertisements

6 thoughts on “Fordele ved ulemper?

  1. Nej, den holder sgu: At der ikke er noget, der er så galt, at det ikke er godt for noget.
    Når jeg bliver syg, er jeg ved at lære mig selv, at det er min krop, der trænger til ferie. Slut med den dårlige samvittighed og så bare slappe af. Læse bøger, hvis jeg kan, se gode film, som du gjorde med din pige.
    Ja, julen kan bestemt have mange tradtioner i kølvandet, som gør, at man slet ikke får tid til sig selv og til den afkobling, som man trænger til. Jeg nyder disse dage mellem jul og nytår, men synes da vist lige, at tiden går altfor stærkt. Der er så meget, jeg gerne vil. I dag har jeg slet ikke fået læst. Men jeg har luftet tøserne, været i Næstved med kæresten og løbet tur. Puha. Kan jeg holde mig vågen, så læser jeg inden der kommer Wallander :0)
    Skønne billeder. Din tøs ligner min! Hvad hedder hun? Er hun også en sort lab af den hurtige slags?
    Kh
    Megan

  2. Sikke flittig du har været. 🙂 Men det har jeg læst lidt om hos dig.
    Det er jo rart, at vi bliver ved med at lære. Og lige det der, når man er syg, er bare svært at håndtere. Men lige i dag fik jeg faktisk ro med det, netop pga. veninden, som ikke havde nået det, som hun virkelig havde brug for.
    Min turbotøs hedder Karla, og det var egentlig ikke meningen, at hun skulle være en Formel 1, men noget af den slags har hun i sig. Hun er ikke så stor og har en imponerende energi.
    Kh Katrine

  3. Hvor hyggeligt med Harry Potter film :o) Min datter og jeg har også hygget med den sidste nye HP film idag – eller HAVVY Potter som hun kalder ham. Det var hendes forslag at se den, lidt mærkeligt da hun først fylder 3 om et par måneder. Men jeg skal da love for at hun lod til at hygge sig med det – indtil vi begge to faldt i søvn i en bunke på sofaen ;o) Total afslapning, men også tiltrængt efter 4 dages intens juleturne hos familien.
    Godt nytår

    1. Hej Katrine (den anden) 🙂
      Vekommen til. Både bøgerne og filmene om HAVVY Potter er jo fantastiske. Vi skal til at gense de første 3. Det er ren juleafslapning her på matriklen, skal jeg hilse og sige.
      Lidt tuft med din snart 3-årige, som godt kan lide dem. Heldigt, for det er jo hyggeligst at se dem med nogle børn. 🙂
      Godt nytår til dig og dine.
      Mange hilsener
      Katrine

  4. Sjovt, det var heller ikke meningen, at Keeva skulle være formel 1. Ja, det er hun egentlig heller ikke, hun er 1/3 formel 1, men har som din Karla rigtig meget af det i sig – og en kæmpe energi! De må ligne hinanden en del, de to tøser!

    1. Vi kalder dem “hul-i-hækken-hunde”. Altså nogle gange ved man jo ikke heeeelt, hvem den rigtige fader er. Især hvis der har været flere på besøg…..
      Men resultatet: Store ører, lang hale og ofte en stang plutonium oppe i bagdelen. 🙂 For med den energi de lægger for dagen, må det da være tilsat. 😀

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s