Når værre bliver bedre….

Jeg følte mig totalt november-ramt her til morgen, da yngste vågnede kl. 6.00 og krævede havregryn. Der var ingen tegn på, at jeg ville have nogen som helst lyst til at løbe weekendens lange tur ved 10-tiden, når LøbeLilly ville ankomme og sikkert være mere end klar. Og som morgenen skred frem, blev det ikke bedre, men kun værre. Jeg syntes faktisk, at jeg nærmest var lidt tømmermands- og influenza-agtig på samme tid.

Min bedste LøbeLilly kom, og hun var om end endnu mere november-ramt end mig. Måske havde jeg smittet på afstand? Vi blev enige om at det skulle være max. 10 km, og så drog vi af sted med hunde og i lettere opløftet stemning, for nu var det til at overskue.

Den korte version af hele løbeturen blev, at vi faktisk løb knap 12 km, i konstant sludrende tempo. Det føltes SÅ fint og rart og tilpas, og turen blev en af de oplevelser, hvor man har overvundet sin egen magelighed, dovenskab og ugidelighed dén dag. I betragtning af hvor lidt vi gad inden på trods af, at vi stod med al tøjet på og udstyret klart, blev det en af de rigtige gode oplevelser udi mental overtalelse og overvindelse.

Jeg behøver vel ikke at sige, at vi havde det fantastisk bagefter og smed os i sofaen med en triple Caffé Latte. Min vingeskudte højre achillessene fik nåle og havde det efterfølgende bedre, end den havde haft i denne uge.

Lørdagstur med LøbeLilly 05-12-2009

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s