Så tælles der ned…

ikke kun til juleaften, men også til min deltagelse i Berlin Halvmarathon. Der er nu knap 4 måneder til, og selvom jeg hver weekend (nå, ja, næsten hver weekend) løber en lang tur, kan jeg mærke, at jeg fortsat skal kæmpe med dovenskaben og overspringshandlingerne. Jeg aflyser ture til FitnessWorld, når jeg først er kommet hjem, løber kun korte ture og bliver indendøre, hvis jeg kan slippe af sted med det.

Det lykkedes mig at komme igennem hele weekenen uden at få luftet løbeskoene, da min bedste LøbeLillys og min kalender ikke kunne enes. Så i stedet tog jeg til julestue på Brøderup Ungdomsskole, hvor min søn går, om lørdagen og flyttede rundt og ryddede op hjemme søndag. Og så var den weekend gået uden løb!

I går kunne jeg trods alt benytte mig af den ellers så godt indarbejdede taktik med ikke-tænke-på-det-bare-skifte-tøj-og-ud-af-døren efter arbejde, og det gjorde godt. Mentalt. For jeg synes, at det var hårdt. Min krop føltes tung, mit vejr var ikke så flydende, som jeg kunne ønske, og jeg gad ikke. Der er ikke så mange andre ord for det. Desværre. Ingen nydelse her….

Men når alt kommer til ret, så var det dejligt at komme hen i skoven igen. Det var dejligt at blive iltet igennem, og det var dejligt bare at have fået taget mig sammen. For slet ikke at nævne følelsen af velvære efter det varme bad efter veludført dåd. Der er bare kun løb i det, ingen målrettethed, ingen plan, kun at komme af sted og komme igennem på en god måde. Sådan må det vist være indtil videre….

Medmindre jeg lige pludselig ser lyset…..:-D

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s