Huu-aaahhh

Jeg har været til Body-Bike intro. Og yoga. I forlængelse af hinanden. Altså gjort noget for at komme i gang igen med at få noget for de penge, som jeg betaler for mit medlemsskab af Fitness World.

Det er faktisk ikke første gang, jeg har taget en Body-Bike (formerly known as spinning 🙂 intro. Sidste gang var det bare ingen success for mig. Jeg vil ikke gå ind i de nærmere omstændigheder, men kan bare konkludere, at det er meget vigtigt, hvordan instruktøren går til opgaven og administrerer den. Denne gang oplevede jeg en energisk, inspirerende, nærværende og humoristisk instruktør, som tog sig tid til at tjekke samtlige tilstedeværendes indstillinger på cyklerne og hjælpe, hvor det var påkrævet. Samtidig var han meget uhøjtidelig og sørgede lige for at hive et par fordomme eller forudindtagelser ned fra ophøjetheden.

Det var en fornøjelse, og uagtet at der ikke bliver kørt “igennem” på et introhold, fik jeg smagen for det, og jeg er hooked! Det bliver min intervaltræning. Dén synes jeg nemlig er hæslig i løb. Men på cyklen var det faktisk ok og lidt mere end det. Virkelig god oplevelse.

Efter den time gik jeg en etage ned til yogaholdet. Efter 10 min. tilvæning til et helt andet tempo fik jeg styr på min vejrtrækning og holdt op med at fnise inde i mig selv over musikken, roen og introvertheden i lokalet. Jeg havde sikret mig en plads helt nede bagi, men jeg fandt senere ud af, at det så er svært at se, hvordan stillingerne skal udføres. Kloge-Åge….!

Evaluering: Jeg fik strukket muskler og sener ud, som ikke har været strukket i lang tid, måske årevis. Især min hofte og mine underben nød godt af øvelserne. Jeg var faktisk også lidt øm i min sædvanlige achillessene efter den lange tur dagen før, men efter disse øvelser var der intet at mærke. Mine ben føltes lette, da jeg kom hjem, og det var virkelig den mest positive oplevelse. Bonus var, at jeg faktisk var ret smidig og ikke havde så store problemer, som jeg havde frygtet. Min udstrækning, som jeg holder fast i efter endt løb, har åbenbart gjort sit.

Advertisements

One thought on “Huu-aaahhh

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s