Middagsløb på en mandag

Jeg har været meget doven i weekenden. Jeg har ikke været ude at løbe, det var meget hyggeligere at være inde i varmen og pille rundt. Hver gang jeg siger ordet “hyggelig”, sender jeg en varm tanke til Chris MacDonald og hans snak om “høgge”, og at vi danskere “ælsker at høgge os”. Mere om ham en anden gang. Men det var altså tilfældet med mig i den forgangne weekend.

Grundet dovenskaben er jeg stadig i uge 2, men nu dag 3 i Smart Coach. Det lød på en langsom 10 km tur med 7:03 min/km. Det blev til 11,5 km med et gmst. på 6:35 min/km. Jeg kom tidligt af sted i dag, så jeg nåede at løbe i tørvejr, men overskyet, ca. 11°, langærmet T, jakke, knætights og tyndt pandebånd. Der var ret vådt i skoven, også på grusstierne, så det blev lidt smattet. Jeg kunne i dag mærke, at efteråret for alvor er kommet. Mange af bladene på træerne har den dybt orange farve, som varsler, at nu falder de snart. Vi skal bare have lidt blæst, så er det sket for i år. Men skoven er stadig smuk i sin efterårsdragt.

 Middagsløb på en mandag 26-10-2009

Jeg løb uregelmæssigt i dag, og jeg tror, at det skyldes forskellige omstændigheder: Hunden havde (heller) ikke været ude at løbe siden torsdag, og så er der meget, som skal snuses til og pinde, som skal kastes, og i starten løb jeg på små skovstier. Derudover for jeg (lidt) vild, da jeg, efter at have løbet på Kongevejen et stykke vej, slog ind på en sti, som jeg troede var den lange vej ned mod Boltehus p-plads. Det var meget ufremkommeligt, og jeg er stædig – jeg vender ikke om. Det viste sig at være en af de nye mountainbikeruter, og jeg endte på Stjernen alligevel. Og endelig mødte vi en jævnaldrende på cykel med sin hund, som vi slog følge med for hundenes skyld, og som så fik mig gevaldigt op i tempo den ½ km, som vi fulgtes ad.

Mit højre knæ var lidt utilfreds de sidste 1½ km. Jeg kunne mærke det, uden at det ligefrem gjorde ondt. Men jeg håber, at det ter sig ordentligt. Ihvertfald fik knæet en gang Ibutop efter duschen.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s