Nyt “gear” – sko og indlægssåler

Jeg fik nye løbesko i fødselsdagsgave, og det var den samme sko og model, som mine sidste to par. Lige da jeg begyndte at løbe (i denne omgang) i januar 2007, fik jeg kort tid efter lavet en løbestilstest hos Kaiser Sport, fordi jeg havde problemer med min højre achillessene. Allerede dengang havde jeg mine første Nike+ Air Structure Triax 10, og da jeg overpronerer og har lidt ekstra kilo at slæbe på, var det et godt valg til mig.

bil 097

Men jeg blev anbefalet at investere i et par såler, som ville yde bedre støtte end de såler, som følger med skoen. Det var et par præfabrikerede såler, som var lavet af en slags skum, med tydelig prægning af svang, hæl og tæer. De skulle så forhåbentlig afhjælpe de gener, jeg havde.

Jeg er så fortsat med den omtalte skomodel, for den kender jeg nu, og ikke mindst er der pic 057sagt god for den af nogle dygtige og kompetente personer til mine fødder og løbestil.

Ikke desto mindre har jeg ofte haft problemer = været øm i den højre achillessene. Det har jeg prøvet at afhjælpe på forskellige måder, eftersom jeg ikke vidste, hvad der forårsagede det. Dels lavede jeg – indrømmet kun af og til – eksentriske øvelser, gjorde noget ud af strækøvelser og fik akupunktur efter hver lange tur, som 001for mit vedkommende som regel ligger i weekenden. Det sidste kan lade sig gøre, fordi jeg er så heldig, at min

løbemakker er min læge, som også kan akupunktur. Jeg føler, at det har hjulpet på ømheden og stivheden hver gang. Man kan næsten mærke, at efter endt behandlling er der bedre gennemstrømning.

Men det har ikke fået ømheden væk, og derfor greb jeg muligheden på BT’s motions- og sundhedsmesse i forbindelse med udlevering af startnumre til E-løbet til at undersøge en nemmere mulighed for individuelt tilpassede indlægssåler end en aftale hos en fysioterapeut og efterfølgende bangagist.

Jeg fandt en stand, som mest reklamerede for kompressionsstrømper, 540 Shop, som viste sig at være en specialforretning fra det indre København, som sælger ski- og løbeudstyr “Customized Skiing and Running”. Efter en kort snak om min achillessene og en mulig afhjælpning af ømhed med strømper mente den venlige unge mand, at det var min fod, som var “problemet”. Jeg kom op på en plade, som aflæste mit fodaftryk på begge fødder. Den viste, at jeg har nedfalden forfod på min højre fod, og det var det, som generede achillessenen. Jeg må indrømme, at jeg engang i min ungdom (mellem 28-35 🙂 havde specialtillavede indlægssåler af samme årsag, men havde ikke mærket noget til det, da de såler var slidt op.

Men jeg har heller ikke stillet samme krav til mine fødder, som jeg gør nu. Jeg fik derefter lavet såler af en forfabrikeret sål, som blev opvarmet og formet efter mit fodaftryk på en slags pude, og med ekstra “hjælp” fra en peleton til forfoden. Jeg fik lavet to par: Et par til løbeskoen og et par til mine dagligdagssko.

Resultat: Jeg har faktisk ikke mærket meget til den højre achillessene, siden jeg fik lavet sålerne, som selvfølgelig blev taget i brug med det samme. Jeg er forsigtig positiv og håber, at sålerne kan fjerne den gene, som det har været, at jeg altid skal passe på achillessenen.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s