Midnatsløbet Frederiksberg

Regnen havde stået ned hele dagen, og der var mange, som mente, at København og især Frederiksberg måtte da være skyllet bort. Men nej! Ingen aflysninger, og alligevel hang min kære LøbeLilly og jeg i telefonen mange gange i løbet af eftermiddagen for at finde ud af, om vi skulle af sted eller ej. Vi er jo normalt ikke “sådan nogle”, som bare chickener ud. Vi tog af sted, men det var koldt, blæsende og vådt. Meget vådt.

Da vi ankom til Solbjergs Plads, som var stedet med start og mål, klarede det heldigvis op. Men kun for en kort stund. 😦 Vi kom hurtigt af med vores tøj og tasker, da pigerne i garderoben ikke havde voldsomt meget at lave, ligesom der var masser af ledige toiletter. Der var åbenbart mange, som havde besluttet at blive hjemme på sofaen med tv og rødvin.

Da vi stillede os til start under den formodede sluttid, regnede det voldsomt igen. Der stod et par kortklippede mænd foran os, som vi forsøgte at stå i ly af, og gennem lyset fra projektørerne kunne man se, hvordan regnen slog ned på deres hovedet og sprang op igen. Det var helt vildt. Hvad f… lavede vi der? På Frederiksberg, kl. 21.50 om aftenen, i piskende regn? Bindegale….

Starten gik, og vi løb. Og det blev vi så ved med alle 10 km. Der var maaaange, som valgte at slutte efter 5 km. Der blev også meget mørkt anden gang vi løb igennem Søndermarken og Zoologisk Have, men på det tidspunkt var jeg sådan set fuldstændig ligeglad, om jeg løb igennem vandpytter. Jeg var så våd, som man kunne blive.

Vi kom i mål under 1 time, og det var så godt. Der var masser af frugt og drikke, og i det hele taget var det et virkelig godt organiseret løb. Det er en særlig oplevelse at løbe igennem Zoologisk Have og igennem flodhestehuset.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s