Årets sidste tur i St. Dyrehave

Jeg har ikke haft tid, overskud eller hvad det har været, som har manglet, til at holde min træningsdagbog ajour her. Det kan være, at det kommer. Den helt gammeldags-i-hånden bliver stadig ført, fordi det er trods alt det nemmeste.

For en gangs skyld tog jeg et par billeder her til aften før og efter aftenens løbetur, fordi den markerer, at det er for et år og to dage siden, at jeg  var ude og løbe – eller gå-løbe – for første gang i lang, lang tid.

Jeg er kommet langt i år. Længere end på noget andet tidspunkt i mit voksenliv, og det er alligevel noget at være stolt af. Jeg har løbet mine første 10K’s, og det har været en fantastisk oplevelse.

Anna kom med i dag, hun er trods alt for lille til at være alene hjemme 😀 og hunden var med som sædvanlig, og som hun altid er. Nu når jeg tænker over det, er det kun i de løb, som jeg deltager i, at hun ikke er med.

sidste tur i 2008 1

Der er mørkt her på landet, og det kræver sin pandelampe. Jeg ønsker mig en ny. Den her kan lige gå an, hvis vi starter kort efter solnedgang, men på tilbageturen er det knapt. Anna er vågen og klar, har lige spist et æble og vil SÅ gerne med mor ud at løbe i den mørke skov. Jeg har trafikvest på, røde blinkende lygter på armen, der er refleksbrikker, som hænger fra babyjoggeren, og hunden har refleks på. Jeg vil bare være sikker på, at vi bliver set!!! Det ligner voksen-nørd, men hva’?

Karla sidste tur 2008

Hunden er klar. Hun har iøvrigt fået en ny sele. Den anden var hun ked af at skulle have på, dukkede sig, og derfor rådspurgte jeg mig med en god ven, som straks gav mig denne. Den kan anbefales og er af mærket Hurtta. Babyjoggeren har ved efterårets start fået en forlygte fastmonteret, så vi er synlige herude på de mørke landeveje.

God tur – omend hård. Det kan ikke undervurderes, hvor hårdt det er at skubbe en babyjogger med et 15-kilo tungt barn op af bakkerne i St. Dyrehave. Jeg er færdig op af bakkerne, og det afspejler sig også i turens tid. 6.10 min/km fordi jeg måtte gå en del. Til gengæld bliver jeg jo trukket ned af bakkerne. 😀

Vindstille, let frost, meget stille og meget, meget mørkt i skoven.

Anna faldt i søvn, som hun plejer et eller andet sted mellem 3½ og 4 km.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s