Julen 2013 i glimt

Denne jul har jeg taget fri fra billeddokumentationen. For en gang skyld. Jeg tænkte ikke engang på det. Lidt af en befrielse. Men til min dagbog skal der puttes det lidt ind, som trods alt fandt vej ind i min kamerarulle i løbet af de sidste dage.

Det var en dejlig lille-juleaften med alle børnene hjemme. Efter at have lavet rødkål, stegt anden og lavet alskens andre juleforberedende ting det meste af dagen, var mit udgangspunkt lige den aften, at der ikke rigtig ville være nogen organiseret mad. Men eftersom at en rest pizza og lidt frisklavet karrysild ikke faldt i den bedste jord (og ikke på den forkælede måde) blev en køreuddannet næsten voksen sendt af sted efter ris på den udenlandske måde. Sushi’en blev derefter indtaget foran fjernsynet, mens tv-julekalendererne og julefilm kørte. Det var en god aften. Afslappet og med alle tre børn her. Jeg finder helt ro, når alle er hjemme.

Juleaften var både med familie og venner. En dejlig, hyggelig og nær aften som i mange andre hjem. Den aften skal vi være sammen med de mennesker, som vi holder af, og som vi slapper af i selskab med. Sådan var det heldigvis for os i år. Igen. Det eneste, som manglede, var de to store. De fejrede jul med deres far og den del af familien, og de glædede sig til at være sammen med deres jævnaldrende fætre og kusiner. Jeg savnede dem, men samtidig ved jeg, at de har det godt. De mangler mig ikke mere. De nyder det selskab, som de er i (og det er et godt selskab, som jeg også savner), og sådan er det, og sådan skal det være. Det giver mig ro i sindet og tager savnet og kedafdet-heden ud af mig.

Det har været en god jul. Jeg er taknemmelig. Vi har det godt alle sammen, vi får luksus-gaver, ingen er syge, og det går godt for alle i min nærhed. Så jeg er taknemmelig.

Jeg håber, at du også har haft en god og dejlig jul.

Julekugleholic…

Masser af vind…

Mon ikke rush’en og tempoet blev sat under pres de sidste arbejdsdage? Her landede en forkølelse af den massive slags på matriklen tirsdag eftermiddag omkring kl. 15.37 og lammede de to rigtig voksne midlertidigt. Som endte med at slæbe sig på arbejdet onsdag med dryptud hhv. krads i halsen og en migræne-agtig hovedpine. Det gør man, fordi man ikke kan undværes (det kan der altid stilles spørgsmål ved), der er pres på arbejdspladsen muligheder for vikardækning (det var der reelt set i de dage), og juleferien står for døren, og det er bare møj-træls at være syg lige op til en ferie. Bliver man straffet for at rende af sted, når man burde ligge hjemme helt stille og restituere? Ja selvfølgelig. Lagrer man et sådant faktum i sin erfaringsmængde? Næh. Ikke mig. Så da vi nåede juleafslutnings-torsdagen tog jeg af sted, mens mr. Dryptud måtte bide i sofapuden, blive hjemme med sin bedste ven køkkenrullen og gå glip af en underholdende og festlig julefrokost på arbejdspladsen.

Så siden torsdag aften har det været dømt juleferie for de to rigtig voksne her på matriklen, og den lille og den næsten voksne fulgte trop fredag. Siden da er der blevet gjort klar til juleaften og lillejuleaften og alle stunderne ind imellem, hvor vi bare skal nyde at have tid og ferie. Der er blevet hygget med gode venner, spillet bingo uden gevinster og sovet igennem. Fordi det tager bare lige lidt længere at slippe af med forkølelser og halsonder, når man pisker dem videre ud i samfundet og ikke giver dem til at forsvinde på den ro-og-mag-agtige måde.