I går morges var der morgenløb med elever, forældre og kolleger. Som hver tirsdag. Men i går havde frosten ramt os. Det afspejlede sig i antallet af fremmødte: to elever (4. og 5. klasses drenge; dem, som altid kommer), to kolleger og mig. Så få har vi ikke være før. Men visse vasse. Løbes skulle der. Løbe skulle vi. Det blev en ud-og-hjem, hvor vi kunne se de isede steder på asfalten. 3,4 km i 9 gr. frost blev det til. Og sikken solopgang vi havde, da vi løb af sted…
Mit knæ? Det holdt, men det føles ikke helt godt. Eller også er min form bare så dårlig, og min styrke i muskelerne omkring knæet bare virkelig ringe, at det ikke føles, som det skal og burde. Men det er der jo heldigvis råd for. Ik? 
