Så er normaliteten ved at være genopretttet her på matriklen. Manden på matriklen er hjemme igen. Meget træt, men hjemme. Lillepigen er næsten tilbage i et normalt temperaturleje, jeg har haft en næsten normal arbejdsdag, vi skal have normal mad til aften. Hunden halter næsten ikke mere og opfører sig normalt. Jeg tror faktisk, at den fik et flashback til sidste år ved denne tid, blev momentant traumatiseret ved tanken om gipsben og blev halv-deprim. Men som sagt – den er normal igen. Disneysjov kører, der er skænket et glas vin op, og vi er klar til weekenden. Så klar…
Øh, hvad? Træning? Løb? Nå ja, øh, det har jeg ikke lige fundet ud af. Men det skal jeg da. Altså i morgen….
